Sæby d. - 2. årgang Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en Fotoclick, Sæby produktion

Benefit holder årsmøde i det nordjyske

25. august 2010 - kl.14:29 - af: Henrik Christensen - Artiklen er læst 1286 gange.

BeneFiT, der er en landsdækkende kæde af sundhedsklinikker, holder i den kommende weekend årsmøde i det nordjyske.

BeneFiT i Sæby og Frederikshavn, de to fysioterapiklinikker hos Kenneth Madsen og Anders Nielsen, står for arrangementet i år.

Kæden, der består af 13 klinikker, fordelt over hele landet er inviteret til wellness weekend i Sæby.

Weekenden vil, udover faglig vidensudveksling og socialt samvær, bl.a. indeholde et spændende og sjovt foredrag om ”Gå gladere hjem fra arbejde end da du kom” af Freddy Meyer fra København.

Der er rig mulighed for dejlig wellness i Sæby Svømmehal, hvor fysioterapeuterne selv skal prøve fordelene ved træning i varmtvandsbassin. Gæsterne skal også have udfordret deres balance på Frederikshavn Isstadion.

Klinikkerne i Sæby og Frederikshavn glæder sig til at få besøg af kollegaer fra hele landet, og håber på godt vejr, så alle får en dejlig weekend på Sæby Fritidscenter og i den skønne natur omkring Sæby.

E-mail dette indlæg

Skriv en kommentar......