d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Barn smittet i børnehave på Brolæggervej

13. oktober 2020 - kl.22:26 - af:

corona-4901878_1920 kopier

Et barn fra børnehaven på Brolæggervej 4 er her til aften fundet smittet med Corona. Derfor sendes 38 børn og tre medarbejdere nu hjem i karantæne.

Da der er tale om små børn, kan forældrene selv vælge, om børnene skal testes eller ej. Vælger forældrene ikke at få børnene testet, skal de i stedet holdes hjemme i en uge fra fredag i sidste uge og må kun komme tilbage, hvis de ikke udviser symptomer. Vælger forældrene at få børnene testet, skal børnene testes på 4. og 6. dagen og kan vende retur efter første negative test.

Børnene (3-5 år) havde som alle andre idrætsdag fredag og var derfor uden for det meste af dagen. Normalt er de 19 børn i gruppen, men i dagens anledning var der samlet 38 børn, som var sammen i ca. 1/2 time i løbet af dagen, så om andre er blevet smittet er svær at sige.

“Alle forældre er kontaktet, men skulle man opdage en form for symptomer, er det vigtigt enten at holde sit barn hjemme i 7 dage (fra fredag) eller få barnet testet, hvilket nok kan være svært med så små personer”, siger Gitte Højbjerre, der er centerchef for dagtilbud i Frederikshavn kommune.

 

Skriv en kommentar......