d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Energibyen Frederikshavn holder digitale borgermøder

1. oktober 2020 - kl.11:26 - af:

varmepumpe copy

To aftener i oktober kan inviterede borgerne – på trods af COVID19 – deltage i borgermøder om besparelserne ved at skifte oliefyret ud med andre energikilder. Møderne foregår som webinar 20. og 22.oktober – invitationerne modtages i e-boks.

Mange boligejere i Frederikshavn Kommune har mulighed for at skifte til en – både mere miljøvenlig og billigere – energikilde i deres boliger. Samtidig er der fra i dag, 1.oktober, tilskud til udskiftningen af oliefyr, og derfor er der behov for at informere boligejerne om deres valgmuligheder og den nye tilskudsordning. I samarbejde med Energistyrelsen afholder Energibyen Frederikshavn Kommune møderne som webinar. Invitationerne er sendt efter bopæl, og alle oliefyrsejere vil på et tidspunkt blive inviteret. Denne gang er der sendt invitation til omkring 800 borgere, henholdsvis syd og nord for Frederikshavn.

”Et webinar giver os mulighed for at kommunikere den nyeste viden om energibesparelser og om det nye tilskud til udskiftning af oliefyr, selvom der er corona. Vi tror, at mange borgere er blevet mere digitale i denne tid tvunget af omstændighederne, og vi håber, at det kan lykkes for os at give borgerne en god oplevelse og samtidig informere om de mange nye muligheder for at spare penge ved at sige farvel til oliefyret og energirenovere boligen. Vi forsøger med webinar, fordi at vi ønsker at dele vores viden, mens den er aktuel,” siger Poul Rask Nielsen, projektchef, Energibyen Frederikshavn Kommune.

Møderne finder sted henholdsvis tirsdag 20.oktober og torsdag 22.oktober kl. 19. Deltagerne har behov for en computer, og ved tilmelding får man et link, der skaber forbindelsen til webinaret, der foregår på tjenesten Zoom. Bor man ikke i et af de inviterede områder, men har alligevel lyst til at deltage, så skriv til Poul Rask Nielsen på prni@frederikshavn.dk

Skriv en kommentar......