d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Sæby HK møder Holstebro Håndbold i Sæby Spektrum

29. september 2020 - kl.13:38 - af:

IMG_0910 kopier

Der tegner sig til at blive et vanvittigt brag mod Holstebro Håndbold 90, i aften kl. 19.30 i Sæby Spektrum.

Begge mandskaber møder op til kamp for at få begge point med hjem! Sæby HK kan med en sejr rykke op på 1. pladsen i 2. Division.

Holstebro Håndbold kom skidt ud af deres første kamp mod Søndermarkens IK med nederlag på hjemmebane med 22-23. SIK er blevet skarpt forstærket op mod denne sæson, men det var stadig en kamp man havde forventet Holstebro trække sig ud af med en sejr. Derfor må det forventes at Holstebro kommer til Sæby med både en smule pres, men også en vilje til at vise at første kamp var en skuffelse, men ej et syn på hvor holdet rent faktisk burde være.

Sæby HK skal have 2 point på kontoen. Spillet skal flyde og forsvaret holde samme standard som mod Ikast. Til gengæld skal angrebet være mere kynisk og spille med mindre nervøsitet. Kvinderne fra Sæby HK ville for meget i sidste kamp, og uden mange kampe op mod sæsonen som træning, kan man bare ikke forvente at den timing sidder der endnu. Derfor skal tempoet en smule ned i det fremadrettede spil, omend alle kontraer skal forfølges. Hjemmeholdet har hurtige spillere på fløjen, det skal udnyttes hvis det er muligt. Ellers skal bolden roligt op af banen, chancen skal skabes og iskoldt udnyttes. De tekniske fejl skal udryddes.

Der er plads til 147 tilskuere i hallen, så kom endelig ned og hjælp hjemmeholdet frem til sejr.

Skriv en kommentar......