d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



P-vagten er tilbage i Sæby efter 6 år

24. september 2020 - kl.15:39 - af:

parkering handicap saeby_600x250

Flere personer har torsdag formiddag fået sig noget af en overraskelse, da de kom retur til deres biler. De havde nemlig været så “heldige” at vinde en parkeringsafgift.

Der har gennem de sidste år ikke været nogen synlig P-vagt  i Sæby. Samarbejdet med Parkeringskontrol Nord, som hidtil har stået for P-vagten i byen blev tilbage i 2014 ændret, så deres samarbejde med kommunen er det administrative, mens kommunen selv skal stå for ansættelse af P-vagt.

Frederikshavn Kommune har netop ansat en ny P-vagt, efter den tidligere er gået på pension, og den nye var så i dag forbi Sæby for første gang, og fik her noteret flere biler for ulovlig parkering.

Byens borger har hidtil ikke set meget til kommunens ene P-vagt, og det kom derfor som noget af en overraskelse, at Frederikshavn Kommune pludselig sender en vagt til Sæby.

Tommy Rise fra Park og Vej oplyser, at der altid har været ansat en vagt, men hvor meget han har været i byen, kan Tommy Rise af gode grunde ikke vide. Måske vagten har været forbi og uddelt afgifter, men det er jo for mange ikke noget, man taler højt om. Samtidig oplyser han, at P-vagten fra kommunen ikke er hysterisk med at udskrive afgifter, han ser igennem fingre med de mange småforseelser, som bl.a. det at holde på striberne til parkeringsbåsene og at holde ulovligt et kort øjeblik, men at man jo altid kan søge om tilladelse til at parkere et sted, hvor det normalt ikke er lovligt, hvis man f.eks. er håndværker, eller har en anden god grund til holde ulovligt.

Så husk fremover at stille P-skiven i bilen, eller køb en elektronisk, der stiller sig selv, så man ikke glemmer det.

4 kommentarer til: “P-vagten er tilbage i Sæby efter 6 år”

  1. Hans Ole Kalhøj den: 25 september - 2020 11:42

    Åh nej- Nu gik det lige så godt. Der har aldrig – og især ikke uden for højsæson været problemer omkring parkering i Sæby Midtby. Hvorfor så gøre det til et problem som f.eks vores nabo by Frederikshavn. Mange af vore kunder i Sæby er godt og grundigt trætte af at komme hjem med en p.bøde fordi de har holdt på en parkeringsplads ofte kun 1 min over tid. Når så endelig man har tænkt sig at OVERVÅGE Sæby midtby tror jeg det er en god ide at man får ændret skiltene f.eks i Grønnegade. Her er der en tidsbegrænsning på 30 min. Hvis en kunde har 2-3 ærinder i butikkerne er 30 min fuldstændig umuligt at overholde.1 time på torvet bør også ændres til 2 timer. Det er da efter min overbevisning at skabe problemer, som før gik ganske af sig selv. Det mener jeg er en opgave for Karsten Thomsen at få løst inden for den næste måned ,inden julen står for døren.
    Venlig Hilsen
    Hans Ole Kalhøj- Butiksindehaver.

  2. Kaj Lovmand den: 25 september - 2020 17:21

    Som jyde, men nu bosiddende på Sjælland – har det ALTID været en fornøjelse, at besøge den hyggelige by SÆBY – velvidende “man” ikke fik en P-afgift blot fordi “man” havde holdt et par minutter over tiden i byen – som vi ofte besøger af flere forskellige årsager. ———————-nu mangler kommunen åbenbart penge i kassen, og så er det jo en let måde, at få penge i kassen – det er desværre en tendens vi ser andre steder i landet – specielt i socialdemokratiske kommuner – den sædvanlige opskrift – når de mangler penge i kommunekassen – skatter- og afgiftsstigninger m.v..

    Venlig hilsen,
    Kaj Lovmand,
    Næstved.

  3. Rita V. Frantsen den: 27 september - 2020 22:35

    Ja, jeg så det godt på Torvet.
    Sad og nød vejret på en af Torvets bænke, som så ofte før.
    Faldt i snak med en anden der. Fik øje på en mand i pænt tøj vi tænkte, hvorfor går han og lusker rundt der.Bilindbrud, NÆH , han så på sit ur, og så kom P. bødeblokken frem, Der blev noteret og sat en seddel i ruden..
    Så kom en yngre kvinde , der ledsagede en ældre kvinde med rollator, så godt, de lidt før forlod bilen, gik bl.a. i banken., måske et par ærinder mere, Er det sådan man behandler gode borgere her i byen. Det er ikke OK, Meget bedre skiltning. Ingen er tjent med det!
    R V. Frantsen.

  4. Karsten Munk den: 28 september - 2020 09:04

    I dag har Vejle Amts Folkeblad (vafo.dk) en stor artikel om parkeringsbøder.

    “I Esbjerg Kommune har man hyret Aalborg Kommunes p-selskab, Parkeringskontrol Nord, til at tage sig af kontrollen. Og når selskabet og staten har fået sin del af afgiften, er der ifølge Mads Astrup Sørensen ikke nævneværdige penge tilbage til kommunen, selvom der ifølge undersøgelsen blot er ansat fire årsværk til at indkræve de mere end 4,5 millioner kroner i parkeringskontrol. Indtægterne fra kommunernes p-afgifter deles ligeligt mellem Rigspolitiet og kommunerne, oplyser FDM.

    – Heldigvis kan vi få det til at løbe rundt, siger Mads Astrup Sørensen, der dog fortæller, at man næste år forventer at tjene 1,9 millioner kroner på p-afgifter.” citat slut

    Myndigheder afviser P-afgifter er en pengemaskine, selv om mange trafikanter ser dem som sådan. Det må blive ord mod ord.

    Der er nok brug for regulering af P-pladser, men det handler også om den enkelte P-vagts opførsel, og hvor rigid han eller hun bedømmer en parkering.

    Turistsæsonen er slut men corona hærger stadig, så jeg formoder at noget af handelen er gået i stå i byen fordi folk holder sig mere hjemme eller handler på nettet. Da tænker jeg det er unødvendig at sende P-vagt til Sæby.

Skriv en kommentar......