d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ventetid på corona-test koster virksomheder dyrt

16. september 2020 - kl.0:43 - af:

Niels2020_medium

Indtil den offentlige test-kapacitet er tilstrækkelig, kan virksomheder overveje private alternativer.

Covid 19-smittetallet stiger fortsat, og vi bliver hver dag mindet om, at det stadig er vigtigt at tage forholdsregler. Virksomhederne tager ansvar og sender grupper af medarbejdere hjem, hvis en i afdelingen er smittet eller har været tæt på en smittet.

”Nogle kan arbejde hjemme, men langt fra alle. Derfor er det vigtigt, at medarbejdere kan blive testet hurtigt og få svar hurtigt, så de kan vende tilbage til arbejdspladsen. Det koster dyrt i tabte arbejdstimer, at folk skal vente i dagevis på test og svar,” siger erhvervsdirektør Niels Bay Christensen, Erhvervshus Nord, og fortsætter:

”Det offentlige udbygger testkapaciteten, men kan stadig ikke følge med smittetallene. Heldigvis findes der private alternativer, som virksomhederne bør overveje. I Frederikshavn Kommune kender vi således til Arbejdsmiljø Eksperten, der tilbyder test med kort varsel og svar inden 36 timer. Måske er der også andre leverandører af test og analyse – i så fald hører vi gerne om det, så vi kan synliggøre mulighederne for virksomheder i vores område.”

 

Skriv en kommentar......