d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Bedre økonomi må betyde mere velfærd og grøn omstilling

3. september 2020 - kl.11:37 - af:

christina_lykke_sf_600x250_3

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Christina Lykke (SF) :

Den kommunale økonomi har været presset i en del år.

Der er nu kommet en ny og mere fair udligning mellem kommunerne , der betyder, at Frederikshavn har fået et plus på kontoen. Vi i SF mener , at det må være en selvfølge , at dette betyder øget velfærd og midler til grøn omstilling, når vi skal lægge budget for 2021

Nogle af de områder , der står øverst på SF`s liste er:

  • Hurtigere indfasning af minimumsnormeringer. De fantastiske erfaringer , vi gjorde os i Corona tiden i daginstitutionerne , må bruges.
  • Afsætte midler til at fremme den grønne omstilling.
  • Udfasning af benzinbiler og indførsel af el-biler i den kommunale drift.
  • Flere ressourcer til folkeskolerne, så vi når målet om max 24 elever i klassen
  • Projekt med kulturmedarbejder på Nordstjerneskolen gøres permanent og udbredes.
  • Flere ressourcer til sygeplejen.
  • Supervision i ældreplejen, som er et hårdt fag , der kræver , at vi passer på vores medarbejdere.
  • Løft af Kastanjegården, så vi sikrer, at der er tilstrækkelige ressourcer til , at vores meget syge borgere bliver passet ordentligt.
  • Godt igennem ungdomsårene. Alle undersøgelser peger på , at danske unge har det svært i disse år, og derfor kan familier med teenagebørn have brug for faglige råd til , hvad der sker med unge, når de går ind i ungomslivet.
  • Ressourcer til øget åbningstid i klubberne, som stod forrest, da skolereformen skulle finansieres; derfor er der behov for, at klubberne tilgodeses , således at der kan være åbent i det tidsrum , hvor børnene rent faktisk har brug for at være der.
  • Midler til at arbejde med unges mentale sundhed i aften klubberne.

Endelig mener vi , at vi må imødekomme arbejdsmarkedsområdet , socialområdet og familieområdet, som alle har budgetmæssige udfordringer.

2 kommentarer til: “Bedre økonomi må betyde mere velfærd og grøn omstilling”

  1. Karsten Munk den: 3 september - 2020 19:02

    JyskeVestkysten, som jeg nøjes med at citere fra, skriver :
    “Esbjerg: De to kæmpevindmøller, som har været genstand for massive protester fra hundredvis af borgere i Esbjergs østlige bydel, skal sammen med en solcellepark nær Thisted levere grøn strøm til it-giganten Apples datacenter nær Viborg.
    Fik dispensation
    Samlet kan solcelleparken ved Thisted, som fylder 80 fodboldbaner, sammen med de to nye MHI Vestas-kæmpehavmøller, levere en kapacitet på 58,8 MW strøm.” citat slut

    SF er ekstrem focuseret på grøn omstilling og mere fri natur, til gavn for biodiversitet og os mennesker.

    Der bliver ingen nævneværdig natur på den golde ørken af sort glas, et areal på størrelse med 80 fodboldbaner.

    Masser af mennesker føler sig trådt på, når staten tromler igennem med planer om kæmpevindmøller i deres nærhed.

    SF er åbenbart så koldhjertede, at de er ligeglad med naturen og deres medmenneskers livskvalitet, for at få grøn omstilling.

    Jeg siger hele tiden, naturen taber til os mennesker. Det er mulig vi på længere sigt finder et super alternativ til den “sorte energi”, men som også sagt tidligere, vi bliver flere og flere mennesker der kræver luksus og fremskridt.

    Hvor er regeringen og SF i spørgsmålet om afgifter på el-biler ?

    FDM skriver :”Fra nytår står afgiften på elbiler og plugin-hybrider til at stige markant. Det understreger behovet for en langsigtet afgiftsløsning på de grønne biler, mener FDM, der forudser, at salget ellers vil gå helt i stå.

    Jeg tror ikke klima partierne gør sig klart, hvad det betyder for borgeres økonomi, når man på får år gennemtvinger udfasning af benzin og diesel.

  2. Karsten Munk den: 4 september - 2020 12:56

    Politiken.dk skriver d.d. : “Analyse: Nu kommer forslaget om en ny vejskat
    Både danske og udenlandske fossilbilister kan komme til at bidrage til at betale for flere grønne biler med en helt ny skat for at køre på vejene.” citat slut

    Selv Venstres Lars Løkke Rasmussen drømte om at se 1 million el-biler på vejene i 2030. I dag er der ifølge mine søgninger, registreret ca. 17.000 stk.

    På dr.dk 15. JUL 2012 forudså Enhedslistens Per Clausen :”- Jeg tror, at revolutionen vil komme i ét ryk, og jeg tror, at den kan komme inden 20 år.”

    Er vi vidne til venstrefløjens revolution lige nu ?

    Man prøver med alle midler at kriminalisere brugen af fossile brændstoffer, man påstår global opvarmning skaber klimaflygtninge og skaber utålelige forhold for dyr og mennesker.

    Hetzen mod benzin og dieselbiler kender ingen grænser. Klimaaktivister glemmer bare at mange moderne motorer er uhyre effektive og ikke sviner så meget som det påstås.

    Klimaaktivister fandt på at bruge co2 som kampvåben. Det er åbenbart sådan at når den store leder siger hop! så hopper store dele af befolkningen uden at vide hvorfor.

    En ung tysk pige, Naomi Seibt udsættes for censur på sociale medier. Det er vel igen de rød/radikale som ikke tåler andre holdninger end deres egne.

    Hvorfor må hun ikke sige sin mening ? uden en hær af anonyme fakta-tjekkere sabler hende ned ?

    Noget tyder på det er sådan venstrefløjen ønsker at gennemtrumfe drømmen om grøn omstilling. Jeg tvivler stærk på at venstrefløjen baserer sin politik på videnskabelig fakta.

    Jeg vil gerne fremhæve en artikel af Jens Morten Hansen (byrådsmedlem for Venstre i Læsø kommune) Jyllands Posten 31.05.2017 :”I Danmark, Norge og Sverige mener op mod 80 pct. af de nuværende og tidligere professorer med personlig forskningserfaring i klimasvingningers årsager, at de nuværende klimaændringer helt overvejende er naturlige. Ikke kun 3 pct., som IPCC påstår. Eller som det uimodsagt blev påstået af en ’samfundsvidenskabelig klimaforsker’ i P1 Eftermiddag den 24/4, at 99,999 pct. af klimaforskerne mener, at vor tids klimaforandringer er menneskeskabte. Mere usandt kan det næppe være. Men når så mange marcherer i takt, undlader selv de mest seriøse journalister bange at stille kritiske spørgsmål.”

Skriv en kommentar......