d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Arnold Andersen, 80 år med tegninger

10. august 2020 - kl.13:09 - af:

SONY DSC

Arnold har kunnet tegne så langt tilbage i tiden, han kan erindre, og det er medfødt, tilføjer han. Arnold husker tydeligt, at der var noget, som skulle dyrkes, og på sin syv års fødselsdag gav hans forældre ham en flot æske akvarelfarver, og tegningerne fik dermed nye og levende udtryk, og nu kunne der for alvor farvelægges. Det gav ham en ny verden med nye muligheder. Det næste trin på stigen blev, da han fik en tegning optaget i onkel Svends børnebrevkasse, i Fyns Tidende.

I skolen var Arnold populær blandt sine klassekammerater, og især for sine tegnefærdigheder. Det skulle bestå sin prøve, og det blev fastslået en dag i skolen, hvor der blev undervist i geografi. Førstelærer A.C. Thøgersen havde stillet eleverne som opgave, at de skulle tegne konturerne af et Italiens kort, som netop var i den time, som forestod. Thøgersen havde for vane at forlade skolestuen, når eleverne havde fået opgaven, som skulle løses, og det skete også denne gang, men der var tilsyneladende flere, som ikke magtede opgaven, og de kom derfor over til Arnold og spurgte ham, om han ville tegne konturerne af Italien for dem, hvilket han gjorde. Da Thøgersen kom tilbage i klasseværelset sagde han: Må jeg se jeres hæfter! og henvendt til Arnold, sagde han: “Du skal ikke tegne for andre, for næste gang falder der lussinger – har du forstået det”. Og sådan var det.

I Arnolds verden har der gennem det meste af livet, ligget en tegneopgave foran ham, og det har som oftest været en hasteopgave, som skulle udføres her og nu. Kunden var som regel en person, der skulle starte en forretning, så når Arnold først var blevet kontaktet, var der sjældent lang tid til at udføre arbejdet i. Og for kunden var det oftest store beløb, der var tale om, når der skulle startes op, og der kun var et skrabet budget tilbage til skiltning.

Der er nok en og anden læser, der vil spørge, hvad har de nævnte facader og andet med tegnearbejde at gøre, jo, der er den forklaring, at der først skulle tegnes noget op, før det kunne færdiggøres med maling.

Den første kunde, som Arnold fik i Sæby, var materialist Peder Brusen Mikkelsen, der havde forretning på Torvet, og det var i efteråret 1954, han skulle have sin butiks facade frisket op, det var et parti af en glasfacade, der trængte til en gang maling. Den nævnte opgave var åbenbart blevet løst tilfredsstillende, for indehaveren af naboforretningen i Vestergade, fiskehandler Schmidt, havde også fået lyst til, at få sin facade frisket op. Siden fulgte der op gennem tresserne også andre Sæby firmaer, som Im, Stiholt, Sæby Motor Compagni, Sæby Karosserifabrik, Olav Christensen, Søren Jensen el-installatør, farvehandler Jacobsen, papirvarehandler Egon Christiansen, Sæby Minicab og andre.

En af de første større opgaver i Sæby for Arnold var, da han i efteråret 1956 fik som opgave, at skulle medvirke til udsmykning og opbygning af nogle stande på Landsdels udstillingen “Vendelbo-Virke”, med omkring 85 stande i alt, og var i et samarbejde med arkitekt Viggo Vagnby, Skagen. Udstillingen foregik i området ved Søbadets feriehuse, og i terrænet op mod Frederikshavnsvej, i dagene d.19.-23. september. Udstillingens vartegn var et omkring 6 meter højt æg, der blev beklædt med papmache, og ægget var placeret ved udstillingens indgangsparti.

Den nævnte udstilling fik ikke den succes, der var forventet, og det kan næppe undre, især ikke når man så det på baggrund af den vareknaphed, som efterhånden havde udviklet sig til en plage, og som ikke mindst havde hersket under besættelsen.

Det var stadig i en tid hvor de varer, der blev købt i butikkerne, blev langet over disken af en ekspedient eller af købmanden selv. Ikke noget med at gå og rode mellem varerne. Spiren til den velstand, vi kender i dag, var så småt begyndt at gro, og lysten til at købe var i fremgang, og det nyeste nye som elektriske hjælpemidler til husholdningen havde gjort sin entre. Og desuden var der af og til en travl købmand, som skulle hjælpes med et par friske prisskilte.

Der var også et skiltebehov i stationsbyerne. Mange af de små forretninger, der opstod i løbet af halvtredserne, havde egentlig været en udvidelse af den struktur, som jernbanerne var grundlaget for i de fleste egne, fra omkring slutningen af 1800-tallet. Blandt de fleste af dem, var der købmænd, bagere, slagtere håndværkere m.fl., som både skulle have en skiltefacade eller en varevogn dekoreret.

Efter Arnold havde nået sin pensionsalder, og efter at have forladt arbejdsmarkedet, blev det tredje livsafsnit påbegyndt, og med sin livslange fritidsinteresser som drivkraft. Det er efterhånden blevet til 14 bøger med forskelligt historisk indhold. Desuden har han gennem en årrække bidraget til Sæby Museums årsskrifter og årbøger samt bidraget til elektroniske medier.

 

Skriv en kommentar......