d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Kommunens planer om solcelleanlæg møder modstand

29. juli 2020 - kl.9:53 - af:

Solceller

En større række solcelleanlæg i Frederikshavn Kommune bekymre flere i Dybvad.

Ægteparret Pia og Kurt Jensen fra Dybvad er blandt dem, der har tænkt sig at protestere, nu hvor sagen er i høring. Deres idyllisk beliggende landejendom vil blive fuldstændig omkranset af solceller.

De fortæller til TV2 Nord, at de vil blive fuldstændig lukket inde af solcelleanlæggene, og de frygter for deres udsigt. De har ikke noget i mod solceller, som de blandt andet også selv har på taget af deres ejendom. Men de er imod, at der opstilles solceller hele vejen rundt om deres ejendom.

Peter Sørensen (V), der er formand for plan- og miljøudvalget i Frederikshavn kommune siger, at med så stort et anlæg skal der en overordnet plan til, bl.a. for at undgå at en hel masse småområder bliver udlagt til solceller.

“Det er ikke på landet længere, hvis vi får solceller hele vejen rundt”, siger Pia Jensen.

Og den bekymring forstår formanden for plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.

Arealet udenfor Dybvad, hvor der tænkes opført et stort solcelleanlæg, er i kommunens plan beskrevet som et særligt værdifuldt landskab. Men det er noget, kommunen tilsyneladende ikke tillægger den store betydning, da området ligger tæt på både motorvej og højspændingsledninger.

Endnu er der kun tale om et forslag, som er lavet af forvaltningen i Frederikshavn Kommune. Politikerne tager først stilling, når indsigelsesfristen udløber om en måned.

“Det her løb er slet ikke kørt. Planen er blevet lavet, og den er blevet lagt ud”, siger Peter Sørensen.

I Præstbro er der også flere ejendomme, som vil blive total lukket inde af solcelleanlæg, hvis kommuneplantillægget bliver realiseret, som det ser ud nu.

En kommentar til: “Kommunens planer om solcelleanlæg møder modstand”

  1. Karsten Munk den: 29 juli - 2020 12:23

    Typisk for klima aktivister, de tromler hen over andres liv og ejendom for at få deres grønne omstilling. Det er som med vindmøller, man løser eet problem og skaber et nyt,

    Det er lige så ugennemtænkt som SF´s forslag om at forbyde benzin og dieselbiler fra 2022.
    For det første er el-nettet ikke gearet til de mængder strøm der kræves for at oplade flere hundrede tusind elbiler, tilstrækkelig ladestandere er ikke på plads, og så er der folks privatøkonomi – vi er midt i coronakrise med nedsat aktivitet i samfundet og masser af arbejdsløse. Det bliver jo døden for privatbilismen i Danmark hvis SF får sin vilje, fordi kun en lille del af befolkningen har råd til at skifte til de meget dyre elbiler. De udleder godt nok ingen udstødningsgas under kørsel, men de er ikke co2 neutrale under produktion.

    Det lyder flot at man vil gøre Danmark grønnere, men det hjælper intet på global plan, når resten af verdens befolkning på snart 8 milliarder er storforbrugere af forskellige forureningskilder.

Skriv en kommentar......