d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Så er der atter sommermusik på Sæby Havn

10. juli 2020 - kl.8:15 - af:

Volstrup Harmonikaklub 2017

Volstrup Harmonikaklub har, traditionen tro, valgt igen i år at spille ved Havnekontoret til glæde for turisterne og lokalbefolkningen i Sæby og store dele af Østvendsyssel.

De flytter deres faste øve aften ned på havnen i stedet for på Sæby Skole, og de håber rigtig mange vil støtte op om deres spil, så der kan komme lidt liv i havneområdet hver mandag aften, hvor turisterne er ved at ankomme til Sæby, og lystbådene er ved at lægge til kaj i havnen.

De spiller hver mandag fra kl. 19.00 til 20.45, og de stopper inden flaget spilles ned. Tag en stol med på Sæby Havn, så afstanden kan overholdes og nyd musikken. Entréen er ganske gratis.

Alle er hjertelig velkommen til at komme og lytte på, bare man husker at holde afstand. Volstrup Harmonikaorkester spiller herefter hver mandag aften til og med den 3. august. Aflysning kan forekomme i dårligt vejr.

Man kan se mere på www.saebyfolkedans.dk/volstrup.html

Skriv en kommentar......