d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Magtmisbrug, dårlig ledelse eller begge dele

9. juli 2020 - kl.17:12 - af:

laeserbrev_hav_600x250

Jeg tror det er begge dele der gør sig gældende i Frederikshavn Boligforening, især direktøren Kim Madsen er et problem, for ikke at nævne den tidligere formand Bjarne Wallentin.

Hvem bestemmer i Frederikshavns Boligforening?
Det spørgsmål kan man godt stille sig selv efter den seneste tids uro i bestyrelsen.
Ikke nok med, at Bjarne wallentin pludselig gik af, uden nok varsel, men kort tid efter skred “formand jens Erik Kristensen” osse med halen mellem benene.
Så havde vi pludselig fie Mølholt som formand, der gik dog lidt tid, før vi beboerne blev informeret.

Der har været holdt møder gennem den sidste måned, men beboerne får ikke adgang til referater.
Der er blevet anmodet om et ekstraordinært repræsentantskabsmøde med en fast dagsorden, men det krav ville fie m. ikke bøje sig for, selvom vedtægterne siger at hun skal.
To bestyrelsesmedlemmer bad om et ekstraordinært bestyrelsesmøde, for længe siden, hvilket vedtægterne siger at de har krav på, men det kunne de ikke få.
Hvem sidder på magten og træffer sine egne beslutninger, der er i strid med vedtægterne?

Projekter sættes i gang, uden at beboerne bliver hørt, både før og efter. Men det er jo osse lettere at be om forladelse end at be om tilladelse, hvilket boligforeningen har brugt som normal praksis meget længe.
Får de ikke ja første gang, ja så blir man bare ved til man får sit ja.

Prisen for service stiger og stiger, men samtidigt oplever vi, at standarden blir dårligere og dårligere. Alt sammen i effektiviseringens navn, og det er jo prisværdigt, eller?
Hvad med medarbejderne? Der er en grænse for, hvor meget man kan presse medarbejderne. De ender med sygeskrivning pga stress og udbrændthed og når de så kommer tilbage, ja så fyrer i dem.
Hvad med at effektivisere ledelsen? Den vokser og vokser og koster mere og mere, penge der kommer fra beboernes husleje.

I marts kom der en skrivelse fra to bestyrelsesmedlemmer, den viste med al tydelighed at der er noget rivende galt.
Hvad går vores penge så til?
Ja de går jo blandt andet til stor tvpakke og internet til direktør Kim Madsen sommerhus, blomster til Bjarne wallentins kone, utallige flyrejser fra Ålborg, med betalt parkering. For slet ikke at nævne det honorar formanden kan hæve hvert år, hvilket er ret anseligt.
Vi beboere vil gerne vide hvornår det er besluttet, evt læse mødereferatet.

Huslejerne stiger og stiger, men vi får ikke mere for pengene.
Medarbejderne bliver stressede, de løber stærkere og stærkere og skal klare flere og flere opgaver. Alt imens administrationen ansætter flere og flere der skal hjælpe med energi og optimering, renoveringer og fornyelser, hvilket koster flere og flere penge.

Helt galt står det til med vores dispositionsfond, den opsparing der skal hjælpe os i dårlige tider og hjælpe til ved nødvendig udskiftning af eksempelvis tage. Der er ikke nogen hjælp at hente der, den er kørt godt og grundigt i sænk.
Hvor er de penge blevet af?
Dyre energi venlige biler, hva’ glæde har vi beboere af dem, de kan ikke slå græs og hjælpe beboerne!

Der bliver talt rigtig grimt til både de ansatte, beboere og bestyrelsesmedlemmer. Selvom man må gå ud fra, at uenighed bestemt ikke er en gyldig grund til, at opføre sig nedladende og arrogant.

Der bliver opstarte projekter som aldrig er blevet godkendt, det skal vi beboere betale for, uanset om vi vil eller ej.
Aulaen er et glimrende eksempel på et projekt, hvor vi beboere ender med at blive holdt økonomisk ansvarlige. Det der fra starten lød som en huslejestigning på “et par kroner”, kan ende med en ordentlig lussing, hvor beboerne skal betale regningen. Men det har man “glemt” at oplyse beboerne om.

Som en beboer siger :sandheden er fejet så langt ind under tæppet, at man skvatter over bulerne.
Direktøren og bestyrelsen skulle fyres og vi skulle starte forfra, det er aldrig for sent at rette forgængernes fejl, hvis der gribes ind i tide, vi skulle jo nødig havne under administration pga manglende økonomisk ansvarlighed.

Vh Laila Frandsen
Bestr. medlem i afd. 8
Ringparken sæby
Og medlem af repræsentantskabet

Redaktionen har forelagt direktør Kim Madsen ovenstående og han udtaler ” Vi er ikke enige i anklagerne i læserbrevet, og vi har ikke yderligere kommentarer”.

Efterfølgende har Kim Madsen skrevet til avisen:
Det er løgn og dermed injurier hvad Laila skriver, at jeg har TV pakke betalt af boligforeningen.

4 kommentarer til: “Magtmisbrug, dårlig ledelse eller begge dele”

  1. Laila Frandsen den: 9 juli - 2020 22:13

    Jeg spreder ikke injurier kim madsen, jeg har bilagene der beviser min påstand.
    Der er indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde d 26 august, derefter kommer der jo nok et nyt læserbrev!!!!

  2. L. Andreasen den: 22 juli - 2020 13:16

    Først et spørgsmål, hvornår er det kommet til at hedde afdeling 8?
    Afdeling 28 bør feje for egen dør før de fejer for andres. De har selv været med til at lave noget ulovligt sammen med en fra hovedbestyrelsen.

  3. Laila Frandsen den: 23 juli - 2020 11:13

    Hej lillian
    Jeg beklager det manglende 2 tal, du har ret det er afd 28 😊
    Med hensyn til dine anklager, hva’ er det du skriver om, hvad er det for ulovligheder du skriver om? Hvis du har bevis for din påstand, så synes jeg godt nok, at det skal frem i lyset.
    Jeg forstår slet ikke, hvorfor du ikke er kommet ud med dette her noget før.

    Jeg var af den opfattelse, at en Boligforening var til for borgerne, men der tog jeg ski da godt nok grundigt fejl. Hvorfor må beboerne ikke se afd. bestyrelsens regnskaber og andre “interne” oplysninger. Hvorfor skal en administration være dyrere end håndværkerafdelingen. Hvem har godkendt nybyggeriet på det gamle stidsholt bag vores sæby kontor. Osv osv
    Med mere åbenhed kan beboerne selv finde svar på deres spørgsmål og behøver ikke at ringe til hovedkontoret, vi i bestyrelserne ville kunne henvise folk til den/dem der kan svare. Det er ret frustrerende at man ikke kan svare på relevante spørgsmål, når beboerne stiller dem, tilliden fra beboerne kan “ligge på et meget lille sted”.

  4. Laila Frandsen den: 23 juli - 2020 12:26

    Hej lillian

    Du har ret, der smuttede lige et 2 tal, det beklager jeg. 😊

    Bortset fra det, så er jeg meget interesseret i, at høre hvad det er du skriver om. Har du beviser på ulovligheder, så synes jeg godt nok, at du skal offentliggøre dem.
    Det er ikke spørgsmålet om “at feje for nogen dør”, det er spørgsmålet om åbenhed, så alle beboere i boligforeningen kan få svar på deres spørgsmål, istedet for altid at få at vide, at “det skal du ikke bekymre dig om”.

    VH laila

Skriv en kommentar......