d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Supercharmerende og gennemrenoveret ejendom

4. juli 2020 - kl.10:58 - af:

MO_8100000265_23 kopier

home Sæby – Læsø: Perfekt samspil mellem de indre og ydre rammer på Volstrupvej 33.

I den lille by Volstrup lidt uden for Sæby, finder du denne skønne perle af en velholdt og velplaceret ejendom. Fra adressen her i de grønne omgivelser er der ikke langt til hverken golfklubben eller motorvejen, og turen ind til Sæby kan klares på cykel, da der er cykelsti hele vejen.

Med stor sandsynlighed vil du dog nok tilbringe så mange timer som muligt hjemme på egen matrikel, for den gavmilde plads både ude og inde er ganske enkelt ikke til at stå for. Og her er ikke bare masser af plads og masser af grønt. Det hele står også i en virkelig flot stand.

I perioden 2014-2015 blev hele boligdelen renoveret med nyt tag og nye vinduer udenfor og med blandt andet nyt køkken og badeværelse indenfor. Et par år efter fik haven så den store tur. I alle boligens rum er der i øvrigt gulvvarme, og med et solcelleanlæg på 6 kW er du på strømsiden også mere end selvforsynende.

Boligen er indrettet med en stor opholdsafdeling med loft til kip, hvor køkken, alrum og stue går ud i et, og hvor der er vinduespartier fra gulv til loft, så den skønne udsigt kommer bedst muligt til sin ret. Her er desuden to store værelser og et tilsvarende rummeligt badeværelse samt en entré med nydelige bryggersfaciliteter.

Garagen, den store havestue og huset danner tilsammen et skønt og komplet afskærmet gårdhave- og terrassemiljø udenfor. Her er de indre og ydre rammer smukt forbundet, og der er selvfølgelig praktisk, direkte udgang fra køkkenet. I garagen er der i øvrigt ganske god plads til såvel parkering som aktiviteter og hobbyprojekter. Og i den store havestue med malede, massive plankegulve er der hele året rundt mulighed for at være i fuld nærkontakt med haven og naturen lige udenfor.

Selve haven er i sig selv en lige så stor og dejlig oplevelse med den gode plads, den helt private og uforstyrrede atmosfære samt de mange smukke træer og planter i det hele taget.

Kort sagt får du her din egen grønne og uforstyrrede oase med smukke, indbydende og særdeles velholdte rammer både inde og ude.

Kontantpris: 1.545.000

Udbetaling: 80.000

Ejerudgifter pr. måned: 1.220

Energimærkekarakter: A10

Boligareal: 129 m2

Garage/udhus: 127 m2

Grundareal: 2235 m2

Skriv en kommentar......