d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ægtepar fra Sæby testet positiv for corona efter bustur

30. juni 2020 - kl.8:51 - af:

NILLES_600x250

Flere gæster, der har været på bustur til Bornholm med Nilles Rejser i Dydvad, er efter hjemkomst testet positiv for covid-19. Det handler bl.a. om et ægtepar fra Sæby, Jane og Hans Madsen, som ud af de 38 på bussen er bekræftet smittet, men der kan være flere.

Nilles Rejser fra Dybvad sendte den 14. juni de første gæster, efter nedlukningen, afsted med bus fra Frederikshavn til Bornholm, men turen endte ikke som planlagt, for nogle af gæsterne kom hjem og var smittet covid-19. Om de måske har været smittet før afrejsen vides ikke.

“Det er bundærgerligt, men det havde også været ærgerligt, hvis det havde været på anden eller tredje tur. Udover samtlige deltagere på turen har vi har været alt igennem, spisesteder, chaufføren, overnatningsstedet – alle med tilknytning til bussen”, fortæller Miriam Bisgaard Christiansen, der er direktør for Nilles Rejser til TV 2/Bornholm.

Selskabet blev først kontaktet af et ægtepar, som efter rejsen henvendte sig og fortalte, at de var smittede med covid-19, så busselskabet tog efterfølgende kontakt til de øvrige rejsende på bussen, og de blev bedt om at få taget en test med det samme, også Styrelsen for Patientsikkerhed er informeret.

Det nordjysk ægtepar, Jane og Hans Madsen, fra Sæby, blev søndag indlagt på Aalborg Universitetshospital med vejrtrækningsproblemer, grundet covid-19.

Nu vil Miriam Bisgaard Christiansen sørge for, at de chauffører, som kører til Bornholm, vil få nogle hyppigere tests, så hun er sikker på, at det ikke er chaufføren, der bringer smitten videre.

Skriv en kommentar......