d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Forsyningen åbner igen for fysisk fremmøde

27. maj 2020 - kl.0:50 - af:

forsyningen (1)

Fra og med i dag onsdag, er Forsyningen igen åben for de kunder, der ønsker betjening ved fysisk fremmøde på Kniholtvej 15. Det er dog forsat vigtigt at minimere risiko for smittespredning, og der er restriktioner i forhold til håndhygiejne og afstand, som kunderne skal følge, lyder det fra Forsyningen.

Efter flere uger med minimumsbemanding på anlæggene og med hjemmearbejde for en stor del af de administrative medarbejdere møder alle medarbejdere fra onsdag ind på deres respektive arbejdspladser, og al arbejde genoptages som før corona-krisen – Naturligvis med forholdsregler om afstand, ekstra rengøring mv.

Forsyningen har i hele perioden opretholdt driften for at sikre forsyningen af el, vand og varme samt håndtering af affald og spildevand, og det har været muligt for deres kunder at blive betjent via telefon og mail.

Skriv en kommentar......