d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Covid-19 og musik på Sæby Torv til sommer

27. maj 2020 - kl.17:17 - af:

Torvet_600x250

Sæby Handelsstandsforening er kendt for et højt aktivitetsniveau, men det har corona sat en brat stopper for. Det betyder ikke, at genåbningen af Danmark og dermed muligheden for igen at forsamles til arrangementer på Sæby Torv, ikke følges tæt.

Eventansvarlig Lars K. Nielsen fortæller: “Vi har ugentlige kontakter til myndigheder om mulighederne. Vi må dog med beklagelse sige, at som situationen er nu – kan det rent praktisk ikke lade sig gøre. Vi har betegnelsen, ” koncert i offentlig rum “, det betyder, at restriktionerne er særdeles omfattende og stort set umulige at løse.

Eksempel : Torvet hegnes inde, på den måde kan vi styre antal og afstande. Hr og Fru Sæby står og nyder musikken udenfor hegnet – de vil med nuværende regler få en hilsen fra politiet, og det vil foreningen også. En gæst rejser sig indenfor hegnet og klapper af den dejlige musik – han får en bøde og Handelsstandsforeningen får en bøde.

Vi håber af hele hjertet, at der bliver lempet på de nuværende regler, vi har som nævnt direkte kontakt til myndighederne, og er klar med ultra kort varsel til at trykke på start knappen, den er 25% nede nu, men vi mangler lige det sidste.

Næste vigtige dato er mandag den 8. juni, hvor alle forhåbentlig bliver lidt klogere på hvad man må”, slutter Lars K. Nielsen.

Skriv en kommentar......