d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



NYHED: Solid rødstensvilla på fredelig vej

18. maj 2020 - kl.9:27 - af:

IST_8100000160_5 kopier

home Sæby – Læsø: Pragtfuld overdækket terrasse og stor garage.

Denne villa ligger fredeligt, men alligevel tæt på alt, hvad Dybvad har at tilbyde. Den stille villavej er stort set fri for gennemkørende trafik, og da her bor mange børnefamilier, finder familiens yngste nemt legekammerater.

Fra adressen er der kort vej til Dybvad Søparks naturskønne arealer, og med gåafstand til Dagli’Brugsen, Hørby-Dybvad Skole, børnehaven og byens idrætsfaciliteter kommer hverdagens kabale let til at gå op. Samtidig ligger byen godt placeret i forhold til Frederikshavnmotorvejen, og køreturen til Frederikshavn kan klares på 20 minutter, mens du kan være i Hjørring eller Aalborg på omtrent en halv time.

Der er tale om en gedigen og velholdt rødstensvilla fra 1953, som er nem at holde ved lige. Indretningen er funktionel, og selvom handymanden har mulighed for at opdatere inventaret hist og her, så er rammen solid og sund. Boligens 94 m2 fordeler sig på to etager, og dertil skal lægges en lille kælder på 6 m2 samt en overdækket terrasse, der er anvendelig en stor del af året og nærmest fungerer som en udestue.

Størstedelen af stueplanet udgøres af en vinkelstue, som har et skønt lysindfald og mange muligheder for at lege med indretningen. I entréen er der plads til sko og overtøj, og det samme gælder baggangen, hvorfra der også er adgang til et badeværelse. Foruden et gammelt fyrrum til opbevaring fuldendes etagen af et køkken med masser af skabsrum og bordplads. Førstesalen rummer to værelser samt et disponibelt rum ovenpå sidebygningen.

Fra stuen er der direkte adgang til den store, overdækkede terrasse, som er det ideelle sted at servere måltider og forfriskninger fra tidligt forår til sent efterår. Sommersolen kan nydes dagen lang på den sydvendte terrasse, og børnene kan lege på græsset i haven. Endelig rummer ejendommen en stor, højloftet garage på 47 m2, hvor der snildt er plads til at have bilen parkeret, samtidig med at du roder i værkstedet.

Her får du med andre ord en gedigen rødstensvilla med mulighed for at sætte dit eget præg på indretningen, med dejlige udearealer og med en stor garage.

Kontantpris: 445.000

Udbetaling: 25.000

Ejerudgifter pr. måned: 1.101

Energimærkekarakter: D

Boligareal: 94 m2

Garage/udhus: 47 m2

Grundareal: 995 m2

Skriv en kommentar......