d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Venstre vil handle hurtigt

27. marts 2020 - kl.6:53 - af:

Mette Hardam

Redaktionen har modtaget dette fra Mette Hardam, spidskandidat for Venstre i Frederikshavn Kommune:

Efter pres fra Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har regeringen i dag valgt at hæve det såkaldte anlægsloft.

Borgmesteren har tidligere i dag udtalt, at Frederikshavn Kommune ikke umiddelbart vil benytte sig af det.

Det er vi i Venstre ikke helt sikker på, at vi er enige i.

Situationen er speciel. Ingen aner hvor lang tid vores land er lukket ned, og det er meget hårdt for økonomien for alle.

Derfor mener vi også, at der er behov for hurtig handling, og vi har i den forbindelse bedt borgmesteren indkalde til et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget (via SKYPE), så vi hurtigt kan finde frem til de investeringer vi kan fremskynde i kommunen.

Det er måske også vigtigt at slå fast, at det såkaldte ”anlægsloft” er hævet, men det er stadig kommunerne der selv skal betale, og har kommunerne ikke pengene ”i kassen” åbnes der for en lånemulighed.

Skriv en kommentar......