d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Vi skal holde erhvervslivet kørende

16. marts 2020 - kl.18:34 - af:

Birgit_valg

Under nedlukningen af det offentlige Danmark kan de forretningsdrivende blive ramt økonomisk. Vi skal alle gøre vores for at støtte private erhvervsdrivende i denne tid.

Små og mellemstore virksomheders aktuelt største udfordring er likviditet. Det er derfor positivt, at regeringen har været hurtigt ude med en hjælpepakke her. Men hvis corona-udbrudet fortsætter, vil der uden tvivl være behov for en yderligere indsats. Og her er det ifølge borgmester Birgit S. Hansen vigtigt, at Frederikshavn Kommune såvel som dens borgere bakker op om de lokale virksomheder. Kommunens jobcenter står til rådighed for at hjælpe de ansatte, der måtte blive ledige. Kommunen fremrykker desuden betaling af regninger til private leverandører. Og som borger kan man også give de lokale virksomheder en hjælpende hånd.

– Sørg for at handle lokalt. Bestil mad til døren hos de af vores restaurationer, som tilbyder den service. Støt op om vores lokale virksomheder. Så er de her forhåbentlig også på den anden side af udbruddet, siger borgmester Birgit. S. Hansen.

Fremrykning af betaling til private leverandører
Frederikshavn Kommunes sædvanlige praksis er, at vi betaler vores leverandører på baggrund af deres individuelle betalingsbetingelser. For at medvirke til at lette det nuværende pres på vores private leverandørers likviditet, er vi indstillet på at fremrykke vores betalinger, så de sker hurtigst muligt – uanset de gældende betalingsbetingelser. Opgaven vil kunne håndteres af de økonomimedarbejdere, som arbejder hjemme fra. Og for kommunens økonomi gælder, at der ikke bliver tale om nye eller yderligere udgifter. Det er penge, vi blot afregner tidligere, end vi ellers ville have gjort. Og det får kun beskeden virkning på vores gennemsnitlige likviditet.

– Vi fremrykker betalingen til de private leverandører for at give dem mest muligt likviditet lige nu. For det er nu, de har brug for den, så de forhåbentlig kan holde hovedet oven vande, siger Birgit S. Hansen.

Skriv en kommentar......