d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ny købmandsbutik åbner i Hørby…

22. februar 2020 - kl.0:13 - af:

Købmand_Hørby_Parkering kopier

Trods megen modgang og mangel på penge har initiativtagerne og købmand Heidi Pedersen valgt, at nu skal forretningen åbnes, og det skulle gerne ske om ca. 5 uger.

Der er købt billigt, men brugbart inventar, ja selv loftslamperne er købt på auktion, alt for at holde udgifterne nede.

Tidligere på ugen er der, via en af initiativtagerne Mirna Christensen, sendt en “indkøbsliste” ud til alle husstande. Her er der mulighed for at krydse af, hvad man mener, forretningen skal føre af vare, og hvad man som husholdning har brug for her og nu. Den vil blive brugt som første retningslinie for, hvad Letkøb Hørby, som butikken kommer til at hedde, skal kunne tilbyde, men selvfølgelig med mulighed for al den udvidelse kunderne ønsker. Listen kan afleveres i kurven hos Hørby Bageren på Hjørringvej 112, hvor der allerede er kommet mange forslag.

Mirna fortæller: “Vi vil komme til at føre alle normale købmandsvare som mel og gryn  m.v., men vores brødudvalg vil være færdigvare fra de forskellige leverandører af rugbrød, boller og franskbrød. Vi vil ikke gå Hørby Bageren i bedene, der skulle gerne være plads til os begge.

Ind til videre er vi fire faste frivillige og købmanden, men det ville være dejligt med nogle flere. Kunderne skal betjenes på en pæn måde, og der skal sættes vare på hylderne, så det ville være dejligt med nogle flere frivillige.

Hørby har brug for sin købmand, der er så mange andre gode tiltag i byen, men uden en købmand hvor de daglige indkøb kan foretages, og man lige kan få en sludder med andre fra byen, vil byen hurtig blive en soveby. Men det kræver borgernes deltagelse. Så bak op om Letkøb i Hørby.

Vi har også planer om at hjælpe idrætsforeninger, andre foreninger og ældre i byen med udbringning. Mange ældre har ingen bil, og har måske svært ved at komme ud. Her vil vi kunne bringe varerne ud, så ingen bliver tabte, vi skal hjælpe hinanden her i byen, ikke lukke nogen ude.

Når Letkøb i Hørby åbner vil vi meddele det her på avisen og på vores hjemmeside – så følg vores opslag”.

Skriv en kommentar......