d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Ældrecenteret flyttede ind i børnehaven

10. februar 2020 - kl.12:51 - af:

IMG-0775 kopier

Som et led i et samarbejde mellem Børnehuset Brolæggervej og ældrecenteret, som startede i foråret 2019, er turen nu kommet til at de ældre skal på besøg i børnehaven. Der er planlagt 3 besøg her i foråret inden børnehaven igen cykler på besøg på ældrecentret.

I fredags kom 5 beboere og deres 2 hjælpere på besøg på Brolæggervej 4. En flok forventningsfulde børn gav en varm velkomst og bød indenfor til leg. Der blev vist rundt og børnene faldt helt naturligt i snak med de ældre. Der blev snakket, tegnet, leget med hånddukker og leget med modellervoks. Til slut samledes alle børn i en stor rundkreds, og der blev sunget nogle sange fra hverdagens sangbog.

De ældre havde flødeboller med til stor fornøjelse for børnene. Et gensidigt positivt og givende samarbejde – og vi glæder os allerede til det næste besøg, lyder det fra personalet på Brolæggervej 4.

Skriv en kommentar......