d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



JOBANNONCE: Skolesekretær til Privatskolen i Sæby

6. februar 2020 - kl.8:32 - af:

Privatskolen

Da vores nuværende sekretær går på efterløn, søger Privatskolen i Sæby en ny skolesekretær med start den 15. april 2020. Stillingen er på 30 timer ugentlig.

Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads med fantastisk dygtige medarbejdere samt en interesseret og positivt engageret bestyrelse og forældrekreds.

Privatskolen i Sæby er en selvejende institution, der blev startet i 1974.

Skolen har i øjeblikket ca. 200 elever fra 0. – 9. klasse, 23 ansatte og en skolefritidsordning med ca. 70 børn.

Dagligdagen byder på mange henvendelser fra medarbejdere, elever og forældre, der har brug for din hjælp som skolesekretær. Vi håber, at du er serviceminded, åben og fleksibel, er god til at samarbejde og er positiv.

Vores nye sekretær skal kunne levere høj kvalitet i driftsopgaverne og løse de daglige administrative opgaver i samarbejde med skolens ledelse, arbejde selvstændigt og kunne tåle, at blive afbrudt i arbejdet. Det er vigtigt, at du møder livet på kontoret med overblik, ro og godt humør.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

  • Lønadministration
  • Elevadministration, herunder buskort, indberetninger af karakterer m.m.
  • Personaleadministration, herunder indberetninger i forhold til sygdom, ferie m.m.
  • Bogføring af fakturaer mv.
  • Budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsafslutning
  • Kontakt til revisor og offentlige forvaltninger
  • Indkøb af forskellig slags, f.eks. kontorartikler
  • Administrere skolens telefon
  • Dagligt samarbejde med skolens ledelse
  • Ad hoc sekretæropgaver

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Sidste ansøgningsfrist er den 23. februar 2020. Samtaler afholdes i løbet af uge 9.

Ansøgningen sendes til privatskolen@privatskolenisaeby.dk

Skolen indhenter børneattest.

Yderligere information:
Har du spørgsmål vedrørende skolesekretærstillingen, er du velkommen til at henvende dig til skoleleder Jan Jensen på tlf.nr. 98 46 31 40.

På hjemmesiden http://privatskolenisaeby.skoleporten.dk kan du finde yderligere oplysninger om os.

 

Skriv en kommentar......