d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Havet i fokus på biblioteket

29. januar 2020 - kl.0:54 - af:

Vinterferie_Sæby_712x606 kopier

Hele februar måned sætter Bibliotek og Borgerservice fokus på havet. Et bredt tilbud af arrangementer bringer tilhørerne til, på og under havet. Det kommer til at handle om havneudvidelser, historier, udvikling og oplevelser.

I en kommune med langt over 100 km kystlinje vil havet helt naturligt få en kæmpe indflydelse. Dertil komme mindst tre store havne og nogle mindre, hvor det maritime liv udfolder sig på mange forskellige måder.

Det er derfor ikke tilfældigt, at biblioteket har valgt at sætte fokus på netop havet, som forårets særlige tema med mange forskellige arrangementer for både for børn og voksne. Det kommer til at handle om havneudvidelser, historie, udvikling og personlige beretninger. I vinterferien skal de kreative sider i spil med havet som tema, og så skal vi bruge jeres perspektiv. Biblioteket sætter gang i en fotokonkurrence, hvor du er inviteret til at vise dine bedste fotos fra havet.

Havdyr i Sæby
På Sæby Bibliotek er havet et tema i vinterferien, hvor der står ”Forunderlige Havdyr” på programmet. – Vi skal gøre brug af hverdagens skrot, og ud af det laver vi vores helt personlige havdyr, fortæller Iben Melsvik fra biblioteket. Vi har tre dage den 17., 19. og 20. februar, kl. 10.00-13.00, med åben kreaworkshop fyldt med æggebakker, piberensere, maling, toiletruller og alt det, du skal bruge til et par miljøvenlige og kreative timer. Bibliotekerne i Frederikshavn og Skagen springer også på kreabølgen.

Et helt specielt projekt i vinterferien er ”Flaskeposter til Grønland”. Kunstner Lotte Dyhrberg kommer til Sæby, Skagen og Frederikshavn, og hjælper os med at dekorere flaskerne efter alle kunstens regler. Men det vigtigste er indholdet, og derfor skal deltagerne lave et brev, en tegning eller noget andet fantastisk. Flaskeposterne bliver efterfølgende sendt over havet, hvor de bliver udstillet på Grønlands Landsbibliotek i Nuuk.

Frederikshavn og Skagen
Frederikshavn Havn kommer i fokus til et foredrag med museumsinspektør Hans Munk Andersen, og så skal vi høre noget om tunen – verdens stærkest rovfisk, som er tilbage i vores lokale farvande. Et helt andet perspektiv sætter Jakob Kjærsgaard på aftenen under temaet ”Den røde Brænding”, der handler om danske beretninger fra D-dag. ”Spis, Snak, Syng og Lyt er en hyggelig aften med både mad, litteratur og sang under det fælles tema havet.

På Skagens Bibliotek kan du høre om udvidelsen af Skagen Havn, og så viser arkivar Hans Nielsen lokalhistoriske film og fortæller om skagboernes relationer til havet. På Ålbæk Bibliotek venter to år sejlads med familien Rosentoft.

Gå selv på opdagelse i bibliotekets forårsprogram, du finder det på hjemmesiden og rent fysisk på dit lokale bibliotek.

 

 

Skriv en kommentar......