d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Sæby helt i top på turistscorer

4. januar 2020 - kl.10:35 - af:

Turistforening_600x250

En undersøgelse blandt 11.000 feriegæster som Dansk Kyst- og Naturturisme har gennemført viser turisternes tilfredshed, når de holder ferie i Danmark, men tilfredsheden er desværre faldende. Færre turister vil anbefale andre at holde ferie langs de danske kyster, men en række destinationer scorer dog fortsat højt, når turisterne vurderer deres ophold, fortæller finans.dk

Turisternes lyst til at give deres anbefaling er vigtig, fordi det spiller en stor rolle, når det besluttes, hvor den kommende ferie skal holdes.

Jacob Kirkegaard Larsen, der er destinationsudviklingschef for Dansk Kyst- og Naturturisme, siger til finans.dk at det er positivt, de danske feriesteder får en god bedømmelse, men at faldet i en god bedømmelse, giver grund til opmærksomhed. Der skal udvikles og nytænkes, både for at bevare interessen for allerede besøgende i Danmark, men også for at tiltrække nye gæster til ferieområderne.

Analysen viser stor forskel på, hvordan turisterne oplever feriestedet, er der nemme muligheder til udendørs aktiviteter? Hvordan er priserne og indkøbsmuligheder på stedet, befolkningens venlighed, toiletforhold, og hvordan ser stedet ud i al almindelighed.

Han tilføjer, at der er hård konkurrence om turisterne, så det er vigtigt, at så mange som muligt kommer med anbefalingerUndersøgelsen viser, at feriegæsterne i stigende grad efterspørger nem adgang til naturoplevelser. Derfor har Dansk Kyst- og Naturturisme i samarbejde med Erhvervsministeriet fremlagt en handleplan for at fremme outdoor-turisme i en mere bæredygtig retning.
I toppen på skalaen ligger Skagen. 92 pct. af gæsterne vil anbefale byen til en ven eller kollega. Sæby og Haderslev ligger på de næste pladser med en andel på 85 og 81 pct. Og i Skagen har både kommunen og borgerne da også fokus på at bevare og håndtere de fysiske omgivelser på en attraktiv måde. Det betyder noget for udviklingen af turismen, at det ikke ligner en rodebunke.

Besvarelserne viser også, at vejret har stor betydning for, hvordan turisterne vurderer deres ophold, jo bedre vejr på tidspunktet for interviewene, jo højere er tilfredsheden også.

Skriv en kommentar......