d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Christina Lykke (SF):
Drop nettet og handl lokalt!

12. december 2019 - kl.10:57 - af:

christina_lykke_sf_600x250_3

Byrådsmedlem for SF, Christina Lykke, har skrevet dette indlæg.
En tur på strøget i mange byer – herunder Frederikshavn, Skagen og Sæby – vidner om, at det er svære tider for de lokale handelsdrivende. Adskillige butikker er tomme, og selv om nye undertiden kommer til, er tendensen ret klar: det bliver sværere og sværere at drive fysisk forretning.

En af de væsentligste forklaring må være den øgede nethandel.

Vi forbrugerne benytter sig i stigende grad af muligheden for at købe på nettet. Det giver mening, hvis nettet er den eneste måde, hvorpå man kan få fat på en bestemt vare, men jeg vil gerne appellere til, at vi forbruger tænker sig om en ekstra gang, inden vi undlader at handle lokalt.

Også indkøbsture til Ålborg eller Hjørring trækker omsætning ud af Frederikshavn Kommune – og dermed skatteindtægter. Faldende skatteindtægter kan betyde ringere budgetter og ringere serviceniveau.

Så når det kommunale budget udfordrer os og vi bliver frustrerede over vejenes tilstand, normeringen i daginstitutionerne, ældreplejen eller antal elever i klasserne, skal vi minde os selv om at købe lokalt, da det også er med i det store økonomiske kredsløb, Så det er altså vigtig at støtte op de lokale forretninger og lægge vores indkøb det rigtige sted.

Beskæftigelsen og den kommunale økonomi kommer ind i en ond spiral med konsekvenser for serviceniveauet, hvis nethandlen fortsætter med at stige

Derfor: drop nettet og handl lokalt!

 

En kommentar til: “Christina Lykke (SF):
Drop nettet og handl lokalt!”

  1. Karsten Munk den: 12 december - 2019 17:56

    Det er mange årtier siden det blev populær at indrette storcentre. Kæmpe komplekser med alt under eet tag.
    De blev alle placeret lige uden for bygrænsen af de store byer, f.eks. tæt på en motorvejs til og frakørsel. Stor, let tilgængelig gratis parkeringsplads. Bemærk venligst GRATIS parkering, hvorimod P-selskaber gør livet surt ved de gamle handelsgader i bycentrum.

    Det kvalte mange småhandlende og startede butiksdøden.

    Jeg skrev tilfældigvis om nethandel og tomme butikker i en tidligere artikel på avisen. Christina Lykke har måske læst dette og taget ideen op. Uanset hvad er vi enige på det her punkt.

    Jeg sporer til gengæld en lille indrømmelse af, at økonomien er stram i kommunen, så de få uger gamle drømme og løfter om minimumsnormeringer ikke bliver virkelighed. Stat og kommuner har ikke pengene.

    Fysiske butikker giver liv i byerne og burde også lægge en dæmper på storcentrenes monopol.
    Kina klarer sig nok uden vi behøver købe al deres billige, og nogen gange ikke sikkerhedsgodkendte plastic varer.

Skriv en kommentar......