d. - 10. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Polititjenestemand skød sig selv i hånden

6. december 2019 - kl.11:50 - af:

politi

Politi og ambulance rykkede torsdag eftermiddag ud til Kornblomstvej i Sæby, fordi der var sket en ”utilsigtet hændelse”, som politiet i første omgang kaldte det.

Sagen efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som fredag formiddag kan oplyse, at der er tale om en sag, hvor en polititjenestemand har skudt sig selv i hånden, skriver TV2 Nord.

– I forbindelse med en politiforretning affyrede en polititjenestemand et vådeskud, og det ramte ham i hånden, siger Janus Rasmussen, der er jurist ved Den Uafhængige Politiklagemyndighed til TV2 Nord.

Han fortæller, at der ikke var andre, der kom til skade.

– På baggrund af oplysningerne har vi indledt en efterforskning. Efterforskningen skal vise under hvilke omstændigheder, det er foregået – hvordan og hvorfor, det skete, siger Janus Rasmussen.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev underrettet af Nordjyllands Politi torsdag klokken 13.48.

Skriv en kommentar......