d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Julekoncert på Sæbygaard

30. november 2019 - kl.9:29 - af:

Den unikke__U7A8947 kopier

Efter et par års pause er Den Unikke Trio igen tilbage på Sæbygård med sin stemningsfulde julekoncert.

Koncerten finder sted søndag d. 15. december fra kl. 13.30-16.00.

Trioen består af Tina Siel, sang, Tine Lilholt, fløjter og harpe og Knud-Erik Thrane, klaver og orgel.

Trioen har spillet sammen i 15 år og har med stor succes rejst rundt i hele landet, med deres skønne musik og sang.

Tina Siel vil med sin fløjlsbløde stemme og sit altid gode humør, sammen med Tine Lilholts melodiøse fløjtespil, sørge for en dejlig stemning og synge både kendte og ukendte julesange og salmer. Der vil også blive lagt op til fællessang med julens dejlige sange.

Knud-Erik Thrane vil sørge for, med sit skønne klaverspil og smukke harmonier, at alt går op i en højere musikalsk enhed.

Koncerterne indledes med festlig julemusik af Ejvind Burholt på saxofon og klarinet, Niels Østgård på bas, Erik Jensen på trommer, Frede Burholt på harmonika, Bent Ove Sørensen på guitar og Knud-Erik Thrane på klaver. Alle disse skønne musikere vil også bidrage til en festlig afslutning på Den Unikke Trios koncert.

Der vil kunne købes forfriskninger både før koncerten og i pausen.

Glæd jer til denne festlige og glade julekoncert på Sæbygaard og tag en dejlig julestemning med hjem.

Koncerten koster kr. 150,- og billetter kan købes hos Kalhøj, Click og MR i Sæby.

 

Skriv en kommentar......