d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Erik Kyed Trolle træder ind i Forsyningens bestyrelse

28. november 2019 - kl.8:01 - af:

Byrådsmedlem Erik Kyed Trolle kopier

Frederikshavn Byråd godkendte onsdag aften byrådsmedlem Jens Hedegaard Kristensens ønske om at udtræde af bestyrelsen for Frederikshavn Forsyning A/S på grund af sygdom. Byrådet udpegede på mødet byrådsmedlem Erik Kyed Trolle (S) til at træde ind i bestyrelsen ved en ekstraordinær generalforsamling den 1. december.

Frederikshavn Byråd godkendte på deres møde onsdag den 27. november byrådsmedlem Jens Hedegaard Kristensens ønske om at udtræde af bestyrelsen for Frederikshavn Forsyning A/S. Der skal derfor udpeges et nyt medlem fra byrådet til Forsyningens bestyrelse.

Ifølge vedtægterne for Frederikshavn Forsyning A/S vælges bestyrelsesmedlemmer af generalforsamlingen. Det er også generalforsamlingen, der vælger næstformand og formand blandt de byrådsmedlemmer, der er valgt til bestyrelsen på generalforsamlingen.

Byrådet bemyndiger borgmester Birgit S. Hansen til at afholde en ekstraordinær papirgeneralforsamling i Frederikshavn Forsyning A/S den 1. december 2019. Her udtræder Jens Hedegaard Kristensen af Forsyningens bestyrelse, og det nye medlem træder ind.

Erik Kyed Trolle (S) er udpeget som Jens Hedegaard Kristensens afløser i bestyrelsen for Frederikshavn Forsyning A/S, og han vælges som ny bestyrelsesformand på papirgeneralforsamling den 1. december.

Erik Kyed Trolle har været medlem af Frederikshavn Byråd siden 2009. Han er er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget.

 

 

Skriv en kommentar......