d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Julemærkemarch i 4 byer i Vendsyssel

9. november 2019 - kl.9:22 - af:

604331ffb827239d134e907e163d15b7a720b6 kopier

Den 1. december afholdes der landet over ”julemærkemarch”. I Vendsyssel er der 4 startsteder: nemlig i Frederikshavn, Skagen, Aalbæk og Hjørring. Desuden afvikles også en tur på Læsø. Man kan selv vælge, om man vil gå eller løbe turen.

Alle steder kan der typisk vælges mellem et par ruter på 5-10 km. Mindst en af ruterne kan gennemføres med kørestol, barnevogn o-lign.

Det er muligt at forhåndstilmelde sig på www.julemaerkemarchen.dk, hvorved man sparer 10 kr. på medaljen. Samtidig er man sikker på, at der er en medalje. Men man kan også bare møde op den 1. december. Der betales et mindre gebyr for deltagelse.

Er man mindst 10 deltagere, kan man stille et hold. Det sker på samme web-adresse senest den 15. november.

Er man samler, kan man rekvirere en marchdagskuvert, og julemærkemarchens eget stempel kan bestilles på forhånd. Årets ærmemærker og årets pin kan købes på startstedet.

Få motion og støt julemærkehjemme
Ved at gå med på julemærkemarchen støtter man de danske julemærkehjem, og samtidig gør man en sund indsats for sin egen krop og sit eget velvære. Sidste år kunne Julemærkefonden donere 1,3 mio. kr. til hjælp for ”at børn kan blive børn igen”.

I Skagen og Hjørring startes kl. 9. I Skagen OK og Motionsklubhus, på Gl. Landevej 47 og i Hjørring fra Den Musiske Skole (lokale 35) i Dronningensgade 12B. I Frederikshavn går starten kl. 10 fra Bangbo Frejas klubhus på Vrangbækvej 115. Endelig starter en march kl. 13 fra Aalbæk Kulturhus på Møldamvej 9B.

Verdens første julemærke
Første danske – og faktisk også verdens første – julemærker blev udgivet i 1904 efter en idé af den sønderjyske postmester Einar Holbøll. Overskuddet ved salget skulle gå til børn på julemærkehjemmene.

I starten var udfordringen tuberkulose. I dag handler det om at hjælpe børn mod mobning, ensomhed og overvægt. Årets julemærke er tegnet af Per O. Jørgensen.

De 5 julemærkehjem hjælper hvert år omkring 1.000 børn i alderen fra 7-14 år videre i livet. På Julemærkehjemmene får børnene hjælp til at komme ud af mobning og isolation. Samtidig lærer de om sund kost og motion, så de taber sig. De får selvtillid, så de igen kan smile til livet.

Der er i dag julemærkehjem ved Hobro, Kollund, Roskilde, Ølsted og Skælskør. H.K.H. Kronprinsesse Mary er protektor for Julemærkefonden.

Link, hvor der kan læses mere om julemærket og julemærkehjemmene: https://www.julemaerket.dk/

Tekst: Per Rye

 

 

Skriv en kommentar......