d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Søger om tilskud til julemærkehjemmene

21. oktober 2019 - kl.16:01 - af:

frederikshavn_kommune_raadhus_6

Julemærkefonden har søgt kommunen om tilskud til drift af julemærkehjemmene, som hvert år hjælper udsatte børn i Danmark.

Frederikshavn Kommune har hidtil støttet med 25.000 kr. årligt ved at købe julemærket til kommunens frankeringsmaskiner.

På markedsføringskontoen er der i år 77.000 kr. tilbage, som ikke er disponeret.

Kommunaldirektøren indstiller forud for Økonomiudvalgets møde den 23. oktober, at kommunen støtter julemærkehjemmene med 25.000 kr.

Det første danske julemærke blev trykt i 1904 efter idé fra postmester Einar Holbøll, der selv blev portrætteret på julemærket i 1927.

De første julemærkehjem blev oprettet i 1911. Der findes i dag 5 institutioner i Kollund, Hobro, Skælskør, Roskilde samt Ølsted på Sjælland.

Der arbejdes for børneliv i alderen 7-14 år, hvor motivation mangler, hvor der opleves ensomhed, overvægt og mistrivsel. I starten var julemærkehjemmenes udfordring tuberkulose. På julemærkehjemmene får børn endvidere hjælp til at komme ud af mobning og isolation. Samtidig lærer de om sund kost og motion, så de taber sig.

Julemærkehjemmene arbejder på, at børnene får selvtillid, så de igen kan smile til livet.

Link til julemærket:
https://www.julemaerket.dk/

https://da.wikipedia.org/wiki/Julem%C3%A6rke_(frim%C3%A6rke)

Tekst: Per Rye

IMG_0607 kopier IMG_0608 kopier

 

 

Skriv en kommentar......