d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Bogudgivelse: En ny lokalhistorisk bog er på vej!

9. oktober 2019 - kl.15:59 - af:

Søren Visti 2017

Søren Visti Jensen, af mange kendt fra sit virke i byrådet i såvel Sæby som Frederikshavn og jobbet i fagbevægelsen, har lyttet ganske godt efter i sine samtaler med sin afdøde far, Svend Aage Jensen.

Det er blevet til et halvt hundrede små bittersøde erindringer om faderens opvækst og leveår i Sæby området i årene fra 1895 frem til 1962.
Dette har resulteret i bogen “Da farfar var dreng-fortællinger fra en klitbondedrengs opvækst”.

Søren Visti Jensen fortæller: “Historierne er oprindeligt fortalt til mig af min far, og efterfølgende har jeg lavet oplæg til, hvordan de kunne tage sig ud på skrift. Disse oplæg har jeg så ladet ham læse igennem med henblik på rettelser eller tilføjelser. Efter han havde nikket ja og leveret ris og ros, har jeg lagt dem frem for offentligheden gennem den lokale netavis SaebyAvis.dk hvor de i en længere periode sammen med en række af mine egne barndomserindringer blev bragt som “Vistis Klumme”.

Nu er bogen efter reception lørdag den 19. oktober hos Bog & Ide i Sæby, offentlig tilgængelig og et vigtig lokalhistorisk bidrag er sikret for eftertiden.

Receptionen finder sted fra 11-12.

Bogen på 222 sider udgivet på forlaget Legimus.

da farfar omslag.indd

Skriv en kommentar......