d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Åbent hus var en kæmpe succes

5. september 2019 - kl.12:34 - af:

IMG_20190901_161839 kopier

Skøjte og Sports forening Nord slog i går, søndag den 1. september, dørene op for en ny sæson i Iscenter Nord i Frederikshavn.

De havde mange besøgende, der gerne ville prøve denne fantastiske sport. Der var højt humør i hallen, og også deres trænere gjorde et fantastisk arbejde, da der altid var en hjælpetræner til at holde i hånden, og som kunne lære de nye lidt ekstra fif.
Der var besøgende fra Lendum, Sæby, Dybvad og Frederikshavn, dejligt at børn og unge gerne tager til Frederikshavn for at komme på is i denne glade forening.

Der var en del bedsteforældre, der havde sine børnebørn med, og det var tydeligt, at det var en god kombination. Børnene trænede og havde det sjovt, mens bedsteforældrene tog en sludder på bænken og fik hygget sig på den måde. Mange forskellige aldersgrupper var repræsenteret, helt fra 2 år til voksne løbere, men fælles for alle var, at de havde en fest på isen.

Så nu er sæsonen for alvor skudt i gang, og der er allerede fuld fart på træningerne. I år har foreningen 5-års jubilæum, så der sker mange sjove ting i løbet af sæsonen.

De to kommende weekender er foreningen til konkurrence med nogle af de større løbere, og for første gang nogensinde skal den store Funskate konkurrence afholdes i Frederikshavn, hvor Skøjte og Sports forening Nord skal være værter. Det er en stor konkurrence med mange løbere og tilskuere, hvor man som helt ny også kan være med til at konkurrere. Foreningen har også startet samarbejde med parasport og Frydenstrand Skolen, som i denne uge har et helt hold, der kommer og fylder isen.

Torsdag holdes der igen åbent hus fra kl 16.45-17.30, så her er man velkommen til at prøve igen, eller hvis man ikke kunne i søndags, så kom gerne og prøv på torsdag.

Skriv en kommentar......