d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Suppeaften med stegt flæsk og persillesovs

1. september 2019 - kl.0:20 - af:

Mariehuset Sæby_600x250

Sæby Menighedsråd er snart klar med Suppeaftener i Mariehuset. Traditionen tro bliver der tre af slagsen før jul og tre efter jul.

Stegt flæsk med persillesovs, det er, hvad slagter Tranholm vil servere, når sæsonen starter den 5. september kl. 18.00. Det bliver en Syng Sammen aften med udgangspunkt i Højskolesangbogen, hvor hovedtemaet vil være sensommerens sange.

3. oktober vil Jens Thidemann fra Kystmuseet/Sæby Museum fortælle en Sæby Historie om et kloster, der var engang, nemlig i det område hvor Sæby Kirke nu er alene om at stå tilbage.

Hospice Vendsyssel bliver temaet den 7. november. Én eller to frivillige fra Hospice i Frederikshavn kommer og fortæller.

Januar, februar og marts møderne er endnu ikke dato- og programsat, men aftenerne i Mariehuset fortsætter, hvor man slap i efteråret.

Møderne starter kl. 18 og slutter kl. 20. Således vil man kunne nå aftenmeditationen i Kirken de aftener, hvor der er sammenfald af disse to arrangementer.

Det underholdende element efter måltidet er af en halv times varighed. Der skal være tid til hyggesnak, fællessang og kaffe med lidt sødt, og prisen vil forsat være 50 kr., og øl eller sodavand koster 5 kr.. Der vil i øvrigt stå postevand på bordene.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til suppebestillingen, og kan ske til Peter Jacobsen på tlf. 2149 8225 eller Carsten Kirkegaard på tlf. 4017 1074. Kirkekontoret vil også tage imod tilmelding, ligesom Kirkebil ordningen gælder for Suppeaftener, som er for alle, der har lyst til en aften i godt selskab.

Skriv en kommentar......