d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Herman Bangs Sommerglæder på museet

16. august 2019 - kl.11:12 - af:

Algade med Clasens Hotel til højre, som danner rammen om Sommerglæder kopier

Foredrag: onsdag. d. 21. aug. kl. 19.00 på KYSTmuseet Sæby.

Den er fortalt ofte før, men den er også god, historien om Herman Bang og hans bog, ”Sommerglæder”.
I dette foredrag går vi dog lidt mere bag om bogen, byen og forfatteren.
Hvem var han egentlig, hvor kom han fra, hvorfor kom han til Sæby? Og hvad var det for en by han kom til, den dag i juni 1891?

Med udgangspunkt i bogen ”Sommerglæder” får vi gennem foredraget et nærmere indblik tiden omkring 1890-érne, som formede både Herman Bang, Litteraturen og Sæby, den by i provinsen, han besøgte og kastede sin kærlighed på, men samtidig karikerede så groft i sin bog, ”Sommerglæder”.

For selvom ”Sommerglæder” er en humoristisk karikatur, er der meget i bogen, der er genkendeligt, og tegner et tydeligt billede af både Sæby og tidens tendenser.

Der er entre til aftenen arrangement på kr. 30,-, dog fri entré for museumsforeningens medlemmer, og så er der mulighed for at købe kaffe og kage, og få en god snak og en hyggelig aften.

Skriv en kommentar......