d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Jørgen Nielsen laver hole in one
i Sæby Golfklub

14. august 2019 - kl.8:04 - af:

Jørgen Nielsen Hole in one kopier

Tidligere Mazda forhandler Jørgen Nielsen, der også er en af drivkræfterne bag etableringen af Sæby Golfklub tilbage i 1989, spiller golf flere gange ugentligt på højt niveau, og har gjort det siden begyndelsen af 1980’erne. Dog hører det til sjældenhederne, at man som golfspiller slår det helt perfekte slag – det såkaldte hole in one. Men tirsdag den 13. august 2019 var så undtagelsen, da Jørgen Nielsen lavede hole in one på Sæby Golfklubs hul 6, – et 130 meter langt par3hul, hvor man bl.a. slår henover en sø for at ramme i den kun 10,2 cm brede hulkop.

Jørgen Nielsen var i selskab med sine tre gode venner og golfmakkere på runden i anledningen af Søren Rasmussens fødselsdag, og Søren så også bolden gå direkte i hul, hvorefter de fire jublede højt, så både banepersonale og øvrige golfspillere på banen kunne juble med, og på en travl formiddag med 93 golfspillere derude var der nok til at juble med.

Det er 3. gang i Jørgens mangeårige golfkarriere, at han er så dygtig/heldig at prøve det, sidste gang var for 15 år siden, også på hul 6 i Sæby Golfklub, og før det i juni 1985 på Hvide Klits daværende hul 16.

Jørgen Nielsen var ventet i klubhuset efter runden, hvor Dannebrog var hejst, og en god 12 års whisky stod klar til at skåle med for den imponerende indsats. Whiskyen er sponsoreret af Spar Nord Sæby.

Det er årets 3. hole in one i Sæby Golfklub:
12. maj 2019 hul 6 Inger Hüttel, Sæby Golfklub

1. juli 2019 hul 16 Carsten Kirkegaard, Sæby Golfklub

13. august hul 6 Jørgen Nielsen, Sæby Golfklub

Jørgen Nielsen hole in one_whisky kopier

En kommentar til: “Jørgen Nielsen laver hole in one
i Sæby Golfklub”

  1. Christoffer den: 15 august - 2019 08:09

    du er for vild

Skriv en kommentar......