d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Søger at opnå transportaftale inden for Folkeoplysningen

13. august 2019 - kl.10:47 - af:

citybusser_600x250

Sæby HK, IF Skjold Sæby samt Østervrå Idrætsforening er blandt i alt 10 klubber og foreninger, der søger om at opnå transportaftale inden for de nye retningslinjer og strukturer for Folkeoplysningen.

Kultur- og Fritidsudvalget behandler ansøgningerne og transportaftalen på udvalgets næste møde onsdag eftermiddag.

Transportaftalen er tiltænkt som en hjælpende hånd til de foreninger, der tidligere har været afhængig af transporttilskuddet grundet foreningernes ekstraordinært store udgifter til transport. Det er således første år med de nye retningslinjer.

Center for Kultur og Fritid anbefaler derfor også, at Kultur- og Fritidsudvalget orienterer sig imod, hvad foreningerne tidligere har modtaget i transporttilskud. De beløb, mange af foreningerne korrekt ansøger om, er på baggrund af deres totale udgifter, som de tidligere maksimalt har kunnet modtage 40 % af ud fra den gamle tilskudsordning.

Det anbefales over for Kultur- og Fritidsudvalget det første år med den nye ordning ikke at anvende mere end 300.000 kr. i alt på den todelte transportpulje. Sæby HK har søgt om et transporttilskud på 160.000 kr.

IF Skjold Sæby søger om 37.000 kr. og ØVI om 9.375 kr.

Link, hvor der i punkt 9 kan ses meget mere om de samlede ansøgninger og beregninger:
https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=Kultur-%20og%20Fritidsudvalget%202018-2021&date=14-08-2019%2015.30%20-%2018.00&fileName=Dagsorden%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

Tekst: Per Rye

 

 

Skriv en kommentar......