d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Skynd dig hvis du vil høre Hr. Weyse og Lillelund

12. august 2019 - kl.10:57 - af:

Weise

Hjerteforeningen Sæby afvikler de kommende måneder i samarbejde med FOF Vendsyssel foredrag med to meget kendte danske navne.

Den 1. oktober fortæller og optræder skuespiller Jens Jacob Tychsen alias Hr. Weyse fra TV2’s ”Badehotellet”, hvor han tager tilhørerne med en tur ”Bag om Badehotellet”, og til foråret den 2. april kommer den sprudlende humørbombe Karen-Marie Lillelund atter til Sæby.

I skrivende stund er der allerede solgt 213 billetter til foredraget om ”Badehotellet” og 203 til Karen-Marie Lillelunds fortolkning af ”Hold balancen – nyd livet”.

Begge arrangementer foregår i kulturhus Manegen i Sæby, og der vil max. blive udbudt 250 billetter til hvert af de to arrangementer.

”Så kender du nogen, der gerne vil sikre sig billet, er det om at skynde sig, inden det er for sent!” lyder det samstemmende fra formanden for Hjerteforeningen Sæby, Merethe Gaardbo, og skoleleder Kirsten Højrup, FOF Vendsyssel, der forestår billetsalget.

Der kan læses meget mere på Hjerteforeningen Sæbys hjemmeside og i FOF Vendsyssels hjemmeside eller katalog, som udsendes netop i disse dage.

På plakaten er også Sigurd Barretts trio med jazz den 28. maj. Her er endnu billetter, og arrangementet afvikles i samarbejde mellem Hjerteforeningen Sæby, FOF Vendsyssel og Sæby Jazzfestival.

 

 

Skriv en kommentar......