d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Lokalpolitikerne klar til at trække i arbejdstøjet igen

12. august 2019 - kl.8:49 - af:

frederikshavn_kommune_raadhus_2-1

Ferien er ved at ebbe ud for de folkevalgte lokalpolitikere.

Ganske vist mødes det samlede byråd først igen den 28. august om aftenen. Men forud herfor vil der være stor aktivitet i de mange politiske udvalg.

Teknisk Udvalg – formand Karsten Thomsen (A) – åbner ballet med møde den 12. august, hvorefter Plan- og Miljøudvalget – formand Mette Hardam (V) – følger op med det første møde efter sommerferien den 13. august.

Den 14. august er det så tid for møde i Kultur- og Fritidsudvalget – formand Anders Broholm (V), og den 15. august mødes Arbejdsmarkedsudvalget, hvor John Karlsson (A) er formand.

Sundhedsudvalget – formand Christina Lykke Eriksen (SF) – står for tur den 19. august og Børne- og Ungeudvalget med Anders Brandt Sørensen (A) som formand mødes den 20. august.

Socialudvalget, der har Ole Rørbæk Jensen (A) som formand har programsat møde til den 21. august; samme dag, hvor også Økonomiudvalget mødes.

Tekst: Per Rye

 

Skriv en kommentar......