d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Flot præsentabel villa nær centrum, havn og strand

11. august 2019 - kl.0:50 - af:

Ejendommen kopier

Nybolig Sæby: Denne flotte og præsentable villa har en rigtig god beliggenhed med kort vej til byens torv og indkøbsmuligheder. Der er også gangafstand til havnen og stranden. Huset er net pudset i 2010 og med tegltag fra 1998 og med PVC vinduer. På grunden er der opført en carport med opbevarings muligheder på loftet.

Der er en dejlig lukket gårdhave med et udhus i forbindelse med terrassen. Haven er med frugttræer, mindre plæne og gruslagt indkørsel.

Huset indeholder flot bryggers med masser af skabsplads og her er der også vaskemaskine og tørretumbler installeret. Entre/baggang, badeværelset er fra 2005 med gulvvarme og bruser.

Køkkenet er et Svane køkken fra 2010 og under gulvet er der en mindre “kælder”, det er her varmtvandsbeholderen er placeret. Stuen er med pilleovn og udgang til en hyggelig terrasse med et fint kig ned i haven. Der er flotte plankegulve og højt til loftet.

Fra stuen kan man gå ud i entreen, hvor der under trappen er blevet plads til et lille gæste wc. Soveværelset er også med flotte plankegulve og der er efterisoleret under gulvene i stue og soveværelse.

På 1. sal er der via den flotte originale trappe to store værelser, det ene med kvist og så er der pt. et mindre te- køkken og et depotrum. Her ville det lysne op, hvis man fjernede væggene mellem depotrum og tekøkkenet og lagde det hele til trapperummet således at man får et stort reposrum med god plads til et mindre kontor.

Huset er hulmursisoleret og der er separeret kloak i 2018.

Et utroligt fint hus med “alt” i stueplan og så med ekstra værelser på 1. sal. Ser man efter et ældre hus i bymidten og med sjæl, så er vil dette være et godt bud. Ring tlf. 98 40 12 00 og aftal en fremvisning.

Link: https://www.nybolig.dk/villa/9300/jernbanealle/105085/933242

Sag nr.: 933242

Adresse: Jernbanealle 10, 9300 Sæby

Kontant pris: Kr. 1.568.000,-

Udbetaling: Kr. 80.000,-

Ejerudgift pr. md.: Kr. 2.000,-

Brutto/netto ekskl. ejerudgift: Kr. 6.431,-/5.590,-

Bolig areal: 184 m2

Grund: 520 m2

Stue/vær.: 1/4

Opført: 1921/1995

Energimærke: D

 

Skriv en kommentar......