d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Gerningsmand til frækt indbrud efterlyses

17. juli 2019 - kl.22:35 - af:

IMG_0948GMFH1_600x250

En datter til et ældre ægtepar fra Frederikshavn fik i går eftermiddags, 16. juli 2019, stjålet sit dankort inde fra forældrenes villa, mens de opholdt sig i haven. Ganske kort tid efter blev der forgæves forsøgt hævet på dankortet. Politiet har dog sikret overvågning af den formodede gerningsmand, som nu offentliggøres.

Det kriminelle forhold skete i går mellem kl. ca. 16.00 og 17.00. Mens ægteparret og datteren opholdt sig i villaens have, kravlede en ukendt gerningsmand ind af et vindue, der stod på klem. Og gerningsmanden bevægede sig herfra ind i stuen, hvorfra han stjal en taske, hvori der lå en tegnebog med kontanter og et hævekort, som tilhørte datteren.

Herfra gik det stærkt. For allerede kl. 17.12 blev kortet forsøgt misbrugt, idet en gerningsmand forsøgte at hæve på kortet fra Ringkjøbing Landbobank i Frederikshavn, oplyser politiassistent fra Nordjyllands Politi, Jens Christian Dall.

”Vi har fra banken sikret videoovervågning af den mistænkte, som vi nu offentliggør i håb om at få oplysninger fra borgerne,” siger Jens Christian Dall, der understreger, at borgerne skal ringe 114, hvis de har information i sagen.

Politiets mistanke retter sig mod omrejsende kriminelle. På baggrund af overvågningsbillederne fra banken, så er det politiets opfattelse at gerningsmanden, der forsøger at hæve penge, er identisk med en person, som politiet efterlyste tidligere, nemlig den 12. juli 2019.

Har man oplysninger om den mistænke, så skal man straks kontakte Nordjyllands Politi på 1-1-4.

IMG_0949GMFH2 copy

Skriv en kommentar......