d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



AFS søger værtsfamilier i Vendsyssel

16. juli 2019 - kl.17:53 - af:

AFS

Til august kommer ca. 125 udvekslingsstudenter til Danmark igennem organisationen AFS. Nogen af dem vil vi gerne finde værtsfamilier til i Vendsyssel. Studenterne skal gå i skole under deres ophold, og de er typisk i alderen 15-17 år.

Som værtsfamilie tilbyder man kost og logi. Lommepenge har de selv med. Som værtsfamilie får man en masse oplevelser, man møder en anden kultur og får et nyt familiemedlem, til gengæld skal studenterne indgå i det daglige forløb i familien, så de får et indblik i, hvordan en dansk familie lever, arbejder, dyrker sport, eller hvad der ellers måtte ske i familien, de bor hos, så også de får noget med sig hjem om Danmark og danskerne.

Udvekslingsstudenterne skal være i Danmark fra 3 til 11 måneder, noget Tina Bruun Nielsen kan fortælle mere om, hvis man er interesseret.
Hvis du har lyst til at vide mere, så kontakt Tina Bruun Nielsen, tlf. 3054 9218.

AFS Interkultur er en non-profit, frivilligdrevet forening, som igennem en række udvekslingsprogrammer arbejder for at fremme interkulturel forståelse og læring på tværs af landegrænser.

Skriv en kommentar......