d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Frederikshavn Kommune har næst flest dagpengemodtagere

9. juli 2019 - kl.9:37 - af:

Penge_600x250

Samlino.dk har netop færdiggjort en større undersøgelse om dagpengeforholdene i Danmark, der viser, at Frederikshavn Kommune har næst flest dagpengemodtagere i Region Nordjylland målt som andelen af dagpengemodtagere ud af forsikringsaktive i samme kommune.

En forsikringsaktiv er et a-kassemedlem, der er forsikret med dagpenge, såfremt han/hun bliver ledig.

Der er i dag knap 80.000 fuldtidsledige dagpengemodtagere, men hvordan er disse dagpengemodtagere placeret rundt om i landet – hvilke områder i landet “klarer sig bedre end andre”, når det kommer til antal dagpengemodtagere?

Samlino.dk har undersøgt problemstillingen og fordelt de danske dagpengemodtagere udover de 98 danske kommuner. Tallene er i procent og angiver andelen af dagpengemodtagere ud af de forsikringsaktive i den givne kommune. 

Top 5 Region Nordjylland:

  1. Rebild (3,03%)
  2. Thisted (3,70%)
  3. Vesthimmerlands (3,77%)
  4. Brønderslev (3,83%)
  5. Morsø (3,85%)
Bottom 5 Region Nordjylland:
  1. Læsø (9,78%) – højeste andel dagpengemodtagere i hele landet
  2. Frederikshavn (4,76%)
  3. Aalborg (4,68%)
  4. Hjørring (4,57%)
  5. Jammerbugt (3,99%)
Frederikshavn Kommune har samtidig oplevet et fald i antal dagpengemodtagere fra 1.157 i 1. kvartal 2018 til 1.041 i 1. kvartal 2019 – et fald på hele -10,03%.

Blandt alle landets 98 kommuner placerer Frederikshavn Kommune sig desuden på en 90. plads – Allerød har den laveste andel (2,22%), mens Læsø har den laveste andel (9,78%).

 Den overordnede analyse er udmundet i artiklen https://www.samlino.dk/blog/dagpengemodtagere-i-danmark og er udarbejdet ud fra tal fra Danmarks Statistik.

En kommentar til: “Frederikshavn Kommune har næst flest dagpengemodtagere”

  1. Karsten Munk den: 9 juli - 2019 17:52

    Det fører til spørgsmålet om hvad der sker med de arbejdsløse.
    Man hører politikere og erhvervsliv sige, at der mangler arbejdskraft, meget gerne fra udlandet.

    Jeg mener det først og fremmest handler om at få så mange ledige i job som mulig, inden der tænkes på at hente flere udefra.
    Den enkelte ledige har selv ansvar for at søge de job, vedkommende mener at kunne bestride, ellers er det op til A-kasser og jobcentre, i samarbejde med virksomhederne, at omskole eller efteruddanne ledige.

    Nu kender vi ledighedsprocenten. Det er formentlig sådan, at der ikke er slået lige så mange ledige stillinger op som personer der går på dagpenge.

    Nogen virksomheder ansætter mange øst-arbejdere. Det synes jeg er forkert, så længe der går danskere ledig.
    Igen et spørgsmål om at motivere og opgradere danskere til job, der måske ikke ligger indenfor tidligere uddannelse og branche.

    Det er lækkert hvis virksomheder siger til kommunen : “Vi har 1.041 jobs der skal besættes her og nu, jeg tror bare ikke det er realistisk.

Skriv en kommentar......