d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Smuk villa med fantastisk havudsigt og skøn have

7. juli 2019 - kl.0:55 - af:

IST_810-01775_26 kopier

home Sæby – Læsø: For enden af lille stikvej ligger denne villa gemt i hyggelig tilplantet have med mange skønne terrasser. En ældre pergola med chaussestensbelægning og smuk beplantning går som en sti rundt i haven.

Fra den flisebelagt indkørsel ved carporten kommer man ind i det hyggelige gårdmiljø og her finder man både fordør og bagdør til den smukke villa. I dagligdagen bliver man budt velkommen i et pænt lyst bryggers med god skabsplads og ternet flisegulv. Herfra adgang til hyggelig mellemstue med plankegulv, som fortsætter via fransk dør ind i stor hall med fordør og trappe til første sal. Fra forstuen er der ligeledes adgang til et lækkert badeværelse med hjørnespa, muret bruseniche og flot skabsarrangement med nedsænket porcelænsvask. Badeværelset er indrettet i sydlandsk stil med små kakler i naturfarver.

En skøn spisestue med charmerende glaskarnap mod vandet og den smukkeste havudsigt har åben forbindelse til dejligt køkken med spiseplads. Køkkenet er med kirsebærtræ og fine detaljer samt indbygget amerikansk køleskab og gulvlem til kælderrum, som er tør og fin til opbevaring. Fra spisestuen er der dobbeltdøre til lys opholdsstue med brændeovn og videre udgang til stor udestue med betonfliser på gulvet og igen smuk havudsigt.

På første sal kommer man op i et stort lyst reposerum med bred kvist mod vest og kig ned over den fine have. Herfra adgang til stort lækkert værelse med skabsvæg og terrassedør til sydvendt altan samt kvist med skøn uhæmmet udsigt over havet. Fransk dør til soveværelse, som ligeledes har dør til altan, denne vender dog mod øst ned mod havet og cirkuspladsen – med den totale panoramaudsigt må dette være et helt fantastisk sted at nyde sin morgenkaffe. Desuden værelse med kvist mod vandet og udsigt over havn, by og hav. Endelig et badeværelse malet i rolige farver med badekar og hvid sanitet.

Denne villa emmer af hygge og nostalgi og virker som et fantastisk åndehul midt i byen. Mod øst er der anlagt et stort terrasseområde, hvor man kan holde øje med børnene, når de leger i legehuset. Fliserne fortsætter omkring huset mod syd og ind i den skønne huleagtige have mod vest, hvor plænen og terrasseområde er omgivet af den smukke pergola. Kontakt home for en fremvisning af dette skønne og hyggelige hjem.

Søvangsvej 5 – NYHED

Kontantpris: 2.845.000

Udbetaling: 145.000

Ejerudgifter pr. måned: 2.617

Energimærkekarakter: D

Boligareal: 244 m2

Garage: 32 m2

Grundareal: 1.024 m2

Skriv en kommentar......