d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Uenighed om vejen til den fremtidige turismepolitik

24. juni 2019 - kl.11:54 - af:

Turistforening_600x250

På onsdagens møde i Økonomiudvalget var der flere punkter omkring kommunens fremtidige turismearbejde, herunder principper for etablering af et nyt destinationsselskab.

Som bilag til sagen havde borgmestre og kommunaldirektører fra Læsø, Aalborg, Brønderslev og Frederikshavn kommuner udfærdiget et princippapir, som blev anbefalet godkendt som arbejdsgrundlag for et fremtidigt Destinationsselskab de 4 kommuner imellem.

I Venstre hylder vi princippet om at involvere de erhverv som bliver berørt af en sådan ny politisk struktur, inden vi træffer en afgørelse.

Derfor fremsatte vi et ønske om: ”At princippapiret bliver vendt med turismeerhvervets aktører, herunder afholdelse af et åbent oplysnings- og debatmøde for alle turismeaktører!”

Først derefter mener vi, at vi som politikere vil være klædt på til at træffe en så afgørende beslutning, siger Peter Sørensen fra Venstre.

På mødet i Økonomiudvalget viste det sig, at Socialdemokraterne og Konservative ikke er enige i Venstres ønske.

De ønsker straks et Destinationsselskab med Aalborg, Læsø og Brønderslev, ”for kun med et sådant selskab kan vi søge visse nationale tilskud, og den tanke kan jeg godt lide!” udtaler borgmesteren.

Det er vigtigt at slå fast, at dannelse af et destinationsselskab er en frivillig løsning, men hvis vi skal have et destinationsselskab, skal det være på plads inden udgangen af 2020.

Derfor peger Venstre på, at der er masser af tid til at lade turismeaktørerne komme til orde inden der træffes en politisk beslutning.

Her i kommunen er der knap så lang tid at løbe på, da sagen er på byrådets dagsorden den 26. juni, men vi håber da på at Socialdemokraterne og Konservative inden da beslutter sig for at følge vores opfordring, slutter Peter Sørensen, Venstre.

 

En kommentar til: “Uenighed om vejen til den fremtidige turismepolitik”

  1. Karsten Munk den: 24 juni - 2019 13:47

    “De ønsker straks et Destinationsselskab med Aalborg, Læsø og Brønderslev, ”for kun med et sådant selskab kan vi søge visse nationale tilskud, og den tanke kan jeg godt lide!” udtaler borgmesteren.” citat slut

    Det lyder som om man søger statsmidler, kun for at fylde et hul i kommunekassen.
    Man kan spørge om det er et borgmesterprojekt, fordi de gerne vil stå som nogen der ved bedre end alle andre?

Skriv en kommentar......