d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Pilgrimsvandring fra Understed Kirke til Sæby Kirke

17. juni 2019 - kl.9:41 - af:

understed kirke_600x250

Turen starter ved Understed Kirke, lørdag d. 22. juni kl. 9.00, hvor der begyndes med en kort morgenandagt.

Deltagere, der vil med i bil fra Sæby Kirke, kan møde der kl. 8.45.
Den første del af turen går til Vangen via Fladholdt, og så videre ned til stranden. Vi fortsætter et stykke ad stranden, og vil også på et tidspunkt holde middagspause, med tid til at spise den medbragte mad, og tid til at hvile sig.
 
Efter middagshvilet går vi mod Nellemanns Have, kommer gennem Sæbygård Skov, inden vi når Sæby Kirke, hvor vi forventer at være ca. Kl. 15.30. Her slutter turen med en kort andagt.  Vi kommer til at gå ca. 14 km. Herefter vil der blive sørget for, at deltagerne kan blive kørt tilbage til Understed Kirke, hvor nogle af os har bil parkeret.
 
Vi kommer først og fremmest til at gå ad små veje og stier, og mindst muligt på mere trafikerede veje. Tempoet er langsomt – der vil være indlagt pauser ca. en gang i timen med ord til eftertanke og fordybelse og tid til at hvile sig og ”tanke op”. Husk at have en drikkedunk og madpakke med. Undervejs vil der både være perioder med stilhed, hvor man kan nyde naturens lyde og stilheden, men også perioder til at snakke sammen.
 
Tilmelding er ikke nødvendig. Men ved man, at man vil deltage, må man da godt give besked om det på ksk@km.dk.
Yderligere information kan fås hos sognepræst Keld Skovgård, tlf. 23428764.

Skriv en kommentar......