d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Nordjyske Bank kåret som Årets Finansvirksomhed 2019

7. juni 2019 - kl.0:03 - af:

NB_Claus_Andersen kopier

Finansmediet Finanswatch har i samarbejde med konsulentvirksomheden EY igen i år kåret Årets Finansvirksomhed.

Årets Finansvirksomhed uddeles på baggrund af de økonomiske nøgletal til Danmarks mest veldrevne finansvirksomheder.

Blandt de store og mellemstore banker gik hovedprisen som Årets Finansvirksomhed, for fjerde år i træk, til Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank. Banken løb desuden med årets Vækstpris.

Bankdirektør Claus Andersen, som var bankens repræsentant under prisuddelingen i København, fortæller:

”Det er selvfølgelig dejligt med en anerkendelse af vores arbejde. Bankens mange medarbejdere gør hver dag en stor indsats for at rådgive og servicere vores mange kunder – og samtidig drive en god og sund virksomhed.

Nordjyske Bank har sidste år været igennem en fusionsproces sammen med Ringkjøbing Landbobank, og denne pris er for mig endnu en bekræftelse på, at rigtig mange ting er lykkes.

Vi valgte ved fusionen en model, hvor de to lokalbanker skulle fastholde den lokale forankring og nærvær til lokalmarkedet. Fusionen skulle være til gavn for både aktionærer og kunder.

Banken fastholdt ved den seneste kundemåling af analysebureauet Voxmeter en topplacering i kundetilfredshed, som viser at vores kunder har taget godt imod den nye bank, og med prisen som Årets Finansvirksomhed 2019 har vi nu også fået en anerkendelse af, at banken samtidig er veldrevet, og så bliver man selvfølgelig glad.”

Skriv en kommentar......