d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Motorcykler og veteranbiler nyt islæt på Sæby Havn

23. april 2019 - kl.8:11 - af:

Sæby Havn MC

Ved 19-tiden 2. Påskedag var først en række flotte veteranbiler fra rundt omkring i det nordjyske linet op på Sæby Havn.

Flot så det ud med bl.a. en Cadillac Coupe de Ville, en Ford Mustang, en Pontiac Le Mans Sport, en Chevrolet og en smuk udgave af en Hudson Twin H-power superwasp.

Det var første gang man ”viste sig frem”, og så vidt vides, vil man fortsætte hver mandag aften på Sæby Havn.

Alt imens myldrede det frem med motorcykler fra hele Nordjylland, hvor klubber havde sat hinanden stævne til en såkaldt ”Spark dæk-træf” på P-pladsen foran Kystens Perle og Jacobs fiskebix.

På få minutter var flere hundrede flotte motorcykler stillet op og dækkede hele pladsen, og de stolte ejere kunne besigtige hinandens ”kværn” og få sig en hyggelig snak i det fantastisk flotte forårsvejr.

Også dette initiativ ventes ”sat i scene” de kommende mandage.

Opfordringen på Facebook lød: ”Så er vinterdynen ved at blive pakket væk, og vi skal ud at rulle på vejene igen. Vi holder naturligvis traditionen tro og starter Spark Dæk op igen i år – stille og roligt på mandage på Sæby Havn, så skal vi ikke bare ses….. Vis kværnen frem, spark dæk og styrk dit netværk.”

Der var motorcykler i mange farver og modeller, bl.a. Harley Davidson, BMW, Indian, Suzuki, Kawasaki, Yamaha og en Honda Valkyrie.

Deres udsendte benyttede lejligheden til at snuppe nogle fotos af de mange flotte køretøjer.

Link til omtalen på Facebook:
https://da-dk.facebook.com/events/s%C3%A6by-havn/s%C3%A6son-%C3%A5bning/376143333114338/

Tekst og fotos: Per Rye

 

 

En kommentar til: “Motorcykler og veteranbiler nyt islæt på Sæby Havn”

  1. Brian Thomsen den: 24 april - 2019 17:00

    Hej Sæby Avis. Spark Dæk køre på sin 3. sæson i år. Det startede med med at jeg blev irriteret over at alle arrangementer med mc foregik syd på, i eller omkring Aalborg. Så jeg sagde til min kone at jeg ville starte noget op selv. De eneste krav jeg gav mig selv var: Mellem Skagen og Aalborg, toiletter og mulighed for lidt godt til gangen. Jeg valgte Sæby havn fordi der altid har været mcér i sæsonen. Og pladsen ved Kustens Perle virkede oplagt. Vi ville gerne bruge pladsen ved det gamle Jensens fiskerestaurant, men Havnefogden Birger har ikke ønsket at samarbejde med Spark Dæk, så vi trykker os sammen ved parkeringen længere nede. Ideen med vores meet skulle være at alm mennesker skulle kunne komme og kigge/snakke med os. De må gerne se at vi er alm mennesker med en passion. Vi er ikke alle rocker, selv om nogle af os bære veste med rygmærke.
    Det syntes jeg selv er lykkes meget godt. Vi får gode snakke med besøgende og mange der lige får et kig med inden de skal spille flaget ned. Vi starter op 2. Påske dag hvis vejret ser ud til at arte sig og vi lukker og slukker Spark Dæk når vejret bliver for efterårs agtig.
    Spark Dæk har et samarbejde med Grillen Kystens Perle, hvor de har lavet en bikermenu til os om mandagen når vi kommer. Næste projekt er for mig, at overtale dem til biker kaffe. Vi kan flere steder langs de danske veje finde cafeer og grillbare med Biker Friend skiltet (bikerfriend v. Frank Spolum). Det indebære de fleste steder at man kan som mc køre få en kop kaffe.
    Vh
    Founder af Spark Dæk i Sæby
    Brian Thomsen

Skriv en kommentar......