d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



2 brødre fra Syvsten håber på Formel 1 en dag

17. april 2019 - kl.0:30 - af:

Motorsport

De 2 drenge, Silas på 13 år og Milan på bare 12 år, bor i Syvsten, og har begge udvikler sig inden for motorsport. De kørte DM sidste år, og prøver i år kræfter i udlandet, nærmere tysk Rotax junior Challenge.

Der er i alt 4 afdelinger, og Silas vandt klassen lørdag og blev nr. 3 søndag. Han vandt over flere EM, VM samt adskillige mesterskabsvindere i internationale løb. Der er virkelig håb for de 2 drenge, som stiler efter EM til sommer i Sverige, hvis de finder sponsorer nok.

Lillebror Milan har også lagt sig i spidsen imellem 2. – 6. pladsen, og det er hans første år i denne klasse. Han fik en ærgerlig straf på 5 sek. i 2. sidste heat, så han skulle starte som nr.11. Men Han kørte sig flot op på en 6. plads, lige indtil sidste omgang hvor der smuttede to forbi, så han endte som  nr. 8. Milan er yngste kører i klassen, og med en alder på bare 12 år, og broderen Silas på 13 år, har de allerede sat deres aftryk i international motorsport.

For 14 dage siden kørte de deres første udenlandske tyske løb til kartfestival i Sydtyskland, hvor de ligeledes havde 2 pokaler med hjem.

Til daglig går drengene i skole i Dybvad og bor på landet ved Syvsten. Deres hjemmebane er i Vojens, men de træner også i Thy og Ikast. De startede som 6 og 7 årige på Mou gokartbane, hvor de kørte i et par år.

Skriv en kommentar......