d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



Så er der dinner og disko på Skovlyst

10. april 2019 - kl.9:26 - af:

_IMG7976 kopier

Da Sæby Scenen i 2016 afholdt diskotek på et fyldt Skovlyst, var det som støtte til indsamlingen, der skulle finansiere ansøgningen om fondsmidler til renovering af Skovlyst. Sådan startede en god tradition med Finn P. som discjockey, der kan sende et danseglad selskab ud på gulvet til tonerne af den bedste popmusik fra 1960´erne og herefter.

Når man igen åbner dørene herfor den 11. maj, bliver det med spisning og dans, men i år også med indslag fra Det Damgårdske Teaterselskabs opførelse af ”Mogensen” og ”Ved landsbyens gadekær”.

DDT havde stor succes med disse forestillinger i 2017 og 2018, hvilket også markerede starten på et nært samarbejde med Sæby Scenen. Planen fremover er således, at DDT kommer til at indgå i Sæby Scenen, som derved får tilført både tekniske ressourcer og en gruppe voksne erfarne skuespillere og sangere.

Det årlige diskotek er en videreførelse af den stemning, som herskede på Skovlyst tilbage i pigtrådens og poppens ungdom, hvor fest- og danseglade mennesker fra Sæby, Frederikshavn og Aalborg mødtes for at lytte til levende orkestre og diskotek i skoven. Det er også sådan mange ældre sæbynitter husker stedet.

Erindringer om de glade ungdomsdage på Skovlyst kom tydeligt frem under indsamlingen til Prospekt Skovlyst i efteråret 2016, hvor sæbynitterne bakkede op om et afholdt forlystelsessted, hvor man havde spillet teater eller var kommet for at danse.

Oplysninger om arrangementet kan ses på foreningens hjemmeside www.saebyscenen.dk.

Skriv en kommentar......