d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



SF foreslår minimums-normeringer i Frederikshavn

9. april 2019 - kl.13:08 - af:

christina_lykke_sf_600x250_3

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Christina Lykke Eriksen, Byrådsmedlem for SF i Frederikshavn Kommune.

På førstkommende byrådsmøde sætter SF minimumsnormeringer på dagsordenen. Et forslag stillet af SF i Folketinget om indførelse af minimumsnormeringer blev desværre stemt ned af højrefløjen og – ret overraskende – socialdemokraterne. Overraskende fordi Mette Frederiksen har udnævnt sit parti til at være børnenes parti.

Hvis vi ikke kan få indført minimumsnormering på landsplan, må vi forsøge lokalt.

På skoleområdet findes der minimumsnormering forstået på den måde, at der er et loft over, hvor mange elever der må være i en klasse.

I SF ønsker vi på tilsvarende vis indført et loft over, hvor mange børn der max må være pr. voksen i vuggestuer og børnehaver. Vi har som mål, at der i vuggestuerne max må være 3 børn pr. voksen og i børnehaverne max 6 børn pr. voksen.
Indførelse af minimumsnormeringer er et budgetanliggende. Budgetforhandlingerne for 2020 står for døren. SF ønsker at udvise rettidig omhu og få fakta på bordet, før budgetforhandlingerne løber ad stabelen. SF søger derfor byrådets opbakning til en undersøgelse af, hvordan den øjeblikkelige nettonormering ser ud, og hvor meget det i forlængelse heraf vil koste at indføre minimumsnormeringer som ovenfor beskrevet i de frederikshavnske vuggestuer og børnehaver. Nettonormering vil sige, at det beregnes, hvor mange børn der er pr. voksen, når der fraregnes den tid, ledere og pædagoger bruger til administration og andet arbejde, som ikke direkte har med børnene at gøre.
For yderligere kommentar: Kontakt

 

Skriv en kommentar......