d. - 9. årgang
Kontakt os | Annoncering | Tip en nyhed | Skriv til "Ordet er frit"



2+1 vejen skrottet – ny motorvej i stedet

1. april 2019 - kl.10:30 - af:

thumbnail

Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland og et enigt Folketing, er på et hasteindkaldt trafikmøde i weekenden, blevet enige om, at forlænge E45 fra Sæby Nord, ved at etablere en 4-sporet motorvej fra afkørslen Sæby Nord og gennem Bangsbostrand ved Pikkerbakken, forbi det naturskønne Møllehus og videre i en bue vest om Frederikshavn og så videre langs med jernbanen hele vejen til Skagen.

-Gennemkørslen i Ålbæk er endnu ikke helt fastlagt, da der bliver tale om en del eksproprieringssager, udtaler 1. viceborgmester Bjarne Kvist (A).

-De helt store udfordringer kommer ved motorvejens ankomst til Skagen. Her er det tanken at linjeføringen kommer ganske tæt på Den Tilsandede Kirke, hvilket kan give problemer, fortsætter Bjarne Kvist.

En stor benzintank, med butik og cafeteria er også med i planerne, men også her kan det give problemer, da beliggenheden af tankstationen bliver tæt på “Kongevillaen”.

-Planerne om gennemførelse af 2-1 vejen vil naturligvis blive skrottet, slutter Bjarne Kvist.

Den samlede plan for den nye motorvejsstrækning skal nu i høring og arbejdet kan derfor tidligst påbegyndes i slutningen af 2020.

Illustrationsfoto: Det Danske Vejvæsen.

En kommentar til: “2+1 vejen skrottet – ny motorvej i stedet”

  1. Lars Laursen den: 1 april - 2019 10:45

    Og hvilken dato er det så lige i dag?

Skriv en kommentar......